Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Overvejer selvmord.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14
Tak for dit brev. Jeg forstår rigtig godt, at du har brug for at snakke med nogen, og så er det rigtig godt, at du har fundet på at skrive til os. Du fortæller, at du bor hos din far, men at du savner dine søskende, som du aldrig ser. Hvorfor mon det er sådan..? Det lyder ikke rimeligt, at du aldrig er sammen med dine søskende, som du elsker. Når du er 14 år, har du ret til at blive hørt i forhold til, hvor du gerne vil være, og jeg synes da at det er helt rimeligt, at du beder om at du også kan være sammen med din mor og dine søskende.
Jeg forstår også godt, at du er ked af det med din kæreste... Det er svært at miste en, man holder af, og dine "veninder" var åbenbart heller ikke så søde i forhold til din kæreste... Er der mon nogle af lærerne på skolen, som ved hvad der foregår mellem dig og de andre piger, når du har følelsen af, at hende pigen C.... får de andre til at ignorere dig? Det er lærernes ansvar, at alle trives og har det godt i klassen, og det du fortæller lyder som noget, de voksne skal hjælpe med at få stoppet, så I kan få et fællesskab i klassen, hvor der er plads til alle. Ville du mon kunne tale med en sød lærer om det, du oplever?
Jeg forstår godt, at det må føles ensomt, hvis du ikke rigtigt har nogen at snakke med, og dine veninder ikke tror at det er så slemt, selvom du siger at du tænker på selvmord. Jeg synes at det er rigtig godt at du lige nu, når du har skrevet til os, også viser at du har en anden side i dig, nemlig den side der gerne vil have hjælp til at få det bedre.

Jeg synes også, at det er helt rigtig tænkt, at det du har brug for, er nogen du kan snakke med som tager dig alvorligt. Jeg vil derfor opfordre dig til enten at finde en god voksen du kender, som du tror vil lytte til dig, eller evt. ringe til BørneTelefonen og snakke med en rådgiver på 116 111. Du kan fortælle rådgiveren lidt mere om dine forhold derhjemme, og hvorfor dit liv er sådan indrettet som det er i øjeblikket, hvor du ikke ser din mor og dine søskende. Så vil rådgiveren kunne hjælpe dig videre med hvad du evt. kan gøre for at ændre på dine forhold derhjemme.
Jeg håber, at du vil ringe til os, og ønsker dig alt det bedste.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat