Mit liv er håbløst

Kære 14-årige pige.

Hvor er det godt du skriver ind til os, når du føler livet er så svært for dig i øjeblikket; og har været det længe. Det kan ikke være let at gå rundt med så mange triste tanker, at du føler du må skære i dig selv. Og ikke mindst, at du ikke har lyst til at leve længere.

At du skriver ind til os viser, at du er en modig og stærk pige, der gerne vil ændre på din situation, så du kan få det bedre. Det er vigtigt at du holder fast i det. Du har det svært, men du har en fast og stærk kerne, du kan bruge til at få det bedre.

Her på BørneTelefonen taler vi med rigtig mange børn og unge, der som dig har det svært og føler sig triste og ensomme. Vi taler også med mange, der skærer i sig selv, for at gøre vreden eller tristheden konkret og håndgribelig. Mange går som dig også rundt med tanker om at begå selvmord. Du er med andre ord ikke alene om at have det svært og have store og mørke tanker om sig selv.

Derfor ved jeg også, at det at føle sig ensom ofte er er en følelse, der bor inden i en selv. Måske er andre slet ikke klar over, at du har det sådan? Og ofte har vi en tendens til at trække os væk fra andre mennesker, når vi har det svært, og så får følelsen af ensomhed ”næring” til at vokse sig endnu større.

Derfor tænker jeg det er rigtig vigtigt, at du finder en voksen at tale med om dine tanker.

Du skriver ikke noget om dine forældre? Er det fordi du ikke har lyst til at fortælle dem om, hvordan du har det? Hvis det er sådan, så synes jeg, at du skal finde en anden voksen du er tryg ved – det kan være en lærer, pædagog eller din skoles sundhedsplejerske.

Men det kan også være, du kan bruge en af dine venners forældre? Det er dig, der vælger; det vigtigste er bare, at du får talt med en god voksen om, hvordan du har det.

Fordelen ved at vælge en lærer eller fx sundhedsplejersken på din skole er, at de ved en masse om, hvordan de kan hjælpe dig bedst muligt.

De kender også lidt til din situation i familien, og det kan være en fordel, når man som dig har det rigtig svært og ikke trives. Din lærer ved også, hvordan du kan få noget hjælp for eksempel fra din kommune. Hvis læreren mener, at der er brug for det.

Derfor synes jeg du skal være modig, som du har været ved at skrive dit velformulerede brev til os. Hvis det er svært at tage ”hul på bylden” kan du evt. vise dette brev, så den voksne ved, hvad du vil tale om?

Du er også meget velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116111. Der sidder rådgivere klar at besvare dit opkald, gratis og anonymt.

Jeg håber virkelig, at du finder modet til at tale med en god voksen, for det lyder virkelig til at du trænger til hjælp, omsorg og kærlighed.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Mange venlige hilsner

BørneTelefonen