Kære veninde, Tusind tak for dit brev! Jeg er glad for, at du har fundet hjælp her før, og jeg er glad for, at du tænkte, at du måske kunne hente råd igen. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig. Jeg vil starte med at skrive til dig, at du virker som en rigtig god veninde! Dit brev viser helt tydeligt, at du er meget omsorgsfuld, beskyttende og bekymret. Din veninde har virkelig en god veninde i dig! Men det lyder som om, at din veninde går og kæmper med nogle rigtig svære ting lige nu, og jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret. Jeg synes, at du har gjort dig mange gode tanker allerede – og det virker som om, at du har prøvet at tale med din veninde flere gange, og at du særligt har prøvet at overtale hende til at tale med sin mor. Det er et rigtig godt råd, og det er så stærkt af dig, at du har “set” det. Du fortæller imidlertid, at din veninde ikke vil tale med sin mor, fordi hun frygter, at hun vil blive såret. Og du fortæller også, at du ved, at din veninde vil få svært ved at have tillid til andre folk, hvis du fortæller hendes mor, hvad der foregår. Men de tanker, din veninde går med, er så alvorlige og tunge, at hun nok ikke sådan lige kan bearbejde dem selv, og derfor er det vigtigt, at hun får talt med en voksen, som kan hjælpe hende. Jeg spekulerer lidt på, om der kan være en anden voksen, din veninde har det lidt bedre med at tale med? Måske kan hun bedre overskue at fortælle det til din mor, f.eks.? Eller til en lærer? Måske kan du spørge din veninde, om der kan være andre, hun taler bedre med? Hvis du har mod på det, kan du måske tilbyde hende at hjælpe hende med at tale med en voksen? Det kan også være, at hun har lettere ved at tale med sin mor, hvis du er med? Det kan være, at du allerede har gjort det, men måske kunne du overtale din veninde til at snakke med en voksen ved at fortælle hende, hvor meget det påvirker dig, at hun har det så dårligt? Ved hun mon, at du går rundt og føler dig rigtig bange for, om hun kunne finde på at begå selvmord? Og ved hun, at det gør rigtig ondt på dig at se hende have det så dårligt? Måske hjælper det også at fortælle hende, at du bekymrer dig så meget om hende, fordi hun betyder rigtig, rigtig meget for dig? Når man har det meget svært, kan det sommetider være svært at se, hvordan man kan få det bedre igen – og måske tror man ikke, at det nytter at tale med en voksen om det. Men det er helt sikkert, at din veninde kan få det bedre – og det kan en voksen hjælpe hende med. Måske ville det hjælpe også at sige det til hende? Hvis din veninde slet ikke har lyst til at tale med en voksen, har hun måske mod på at kontakte BørneTelefonen? Det kan sommetider være et første skridt på vejen mod at få hjælp. Hun kan både ringe, SMS’e, skrive et brev eller logge på UngeChatten. Tror du, at det kunne være en mulighed? Vi taler med mange andre unge, der går rundt med nogle af de samme følelser som din veninde, og vi vil meget gerne tale med hende og kigge på, hvordan vi bedst kan hjælpe hende. Du ved det sikkert allerede, men man er helt anonym, når man ringer eller skriver herind. Det kan sommetider betyde, at man kan samle mod nok til at tage kontakt. Ville du mon kunne foreslå, at hun tog kontakt til os? Måske har hun mod på at ringe eller skrive en dag, I er sammen? Lige som det er meget vigtigt, at din veninde får snakket med en voksen om alle de tanker og følelser, der fylder hos hende lige nu, er det også meget vigtigt, at du får talt med en voksen om dine bekymringer. Måske fylder bekymringerne og tankerne omkring din veninde rigtig meget hos dig? Måske er du i tvivl, om du gør det “rigtige” i forhold til din veninde? Måske føles det som om, at du på en eller anden måde går rundt med et ansvar over for din veninde? Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får talt med en voksen om alle de ting, så du ikke går helt alene det. Det kan være, at du kan tale med dine forældre? Eller en lærer? Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen eller skrive til UngeChatten, hvis du har mere lyst til det. Det vigtige er, at du får snakket med nogen om det. Du har allerede taget første skridt ved at skrive til mig.
Jeg kan også anbefale du spørger om hun kender LMS (landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade), de har en hjemmeside www.lmsselvskade.dk, hvor hun kan læse om selvskade og hvilken hjælp de kan tilbyde. De har blandt andet en rådgivning, og de ved, at der ofte er mange ting, som gør, at selvskaden kan føles som en udvej samt tanker kan opstå om ikke at magte/ønske livet. De har også tilbud til pårørende, hvor jeg tænker hendes mor og du kan hente viden og information til at støtte din veninde. Måske du og din veninde kan besøge hjemmesiden sammen, hvad tænker ud mon om det? Jeg håber, at din veninde får mod på at tale med en voksen. Og jeg håber, at du får gjort det samme. I er, som skrevet, begge meget velkomne til at ringe eller skrive til os.
Pas rigtig godt på dig selv! Tanker og kærlige hilsner BørneTelefonen
