Kære du Tak for dit brev. Det er godt du skriver herind for det er meget tydeligt i dit
brev, at du gerne vil have en at tale med – en der lytter og som vil hjælpe dig
med de tanker, følelser og det du går rundt med på dine skuldre. Jeg vil gøre
mit bedste for at give dit et svar, der kan hjælpe dig. Mit svar til dig bliver nok lidt langt, det håber jeg er ok med dig?Først vil jeg sige til dig,
at det er stærkt at du skriver herind. Det viser mig, at du gerne vil have at nogle
råd til hvordan det kan blive bedre. Lige nu lyder det til at du tumler med
nogle ting, som er lidt svære helt selv at klare. Det er så fint, at du mærker,
at det er for meget selv at bære på de tanker og følelser. Det er en styrke du
har, og den styrke, tænker jeg, er vigtig når man har brug for hjælp.Jeg kan forstå, at du har
talt nogle gange med din mor, om at de (din mor og far?) ikke lægger mærke til
hvordan du har det. Når du skriver ”de” så tænker jeg på, hvem det er ud over
din mor? Er det mon din far? Eller måske en anden, som du kunne prøve at
snakke med? Når din mor reagerer med at
blive sur og tage alle sine egne følelser om det, ud over dig. Lyder det til, at din mor ikke helt ved hvad hun skal sige eller gøre...Måske forstår hun ikke helt, hvad det er du mener med det du fortæller eller hvad du
håber på hun vil gøre for at støtte dig. Sommetider får vi sagt tingene
på meget uheldige måder, når der er konflikter eller skænderier. Nogle gange kommer
voksne derfor ofte til at læsse deres egne problemer over på barnet, eller
give barnet skylden for de ting der sker. Mon det er sådan, det sker når du
og din mor taler sammen?Du skriver selv, at du bare
gerne vil have en at tale med, og det vil jeg gerne prøve at give dig nogle
ideer til. Du skriver, at du har prøvet at tale med din mor,
og det synes jeg er sejt af dig, når hun reagerer som hun gør. Det virker som
om, du er stærk i at holde fast ved, at du har brug for støtte. Jeg får den tanke, at du
måske allerhelst vil tale med din mor om det, selv om det kan være svært.
Derfor vil jeg gerne give dig nogle ideer til, hvordan du mon kan tale med din
mor, selv om det kan være svært. Ud fra dit brev får jeg det
indtryk, at det går galt, når du prøver at tale med din mor. Måske er det
vigtigt, at din mor får mulighed for at forberede sig på en snak med dig, så
hun på den måde måske kan undgå at blive sur på dig.Jeg kommer til at tænke på, hvordan og hvornår I har talt sammen. Er der mon ro og tid til at tale om det du har på hjertet?Hvis du ikke har prøvet
det, kunne det måske være en idé at sige til din mor, at du gerne vil tale med
hende i fred og ro og så spørge hende, hvornår det ville passe hende at I taler
sammen. På den måde kan din mor få mulighed for at forberede sig på, at der er
noget der vigtigt for dig at tale om og det måske kan være svært for hende at høre. Måske er det også svært for
dig, at få sagt dét, du gerne vil – og måske især, når hun bliver sur. Jeg
tænker, det ville være en hjælp for dig og for din mor, hvis du skriver et brev
eller på en seddel, det der er særligt vigtigt for dig, at få fortalt.Du kan skrive det i nogle
korte sætninger, som din mor måske kan nå at læse inden du er der. Så får hun
tid til at tænke over det du skriver og hvordan hun kan hjælpe.Det kan være en god idé at
skrive i brevet, hvad det er, du håber, hun kan hjælpe dig med. Jeg tænker at
du måske kan starte brevet sådan her:Kære mor, jeg har brug for
at tale med dig om nogle ting, som jeg synes er svære for mig at klare alene. Det
er vigtigt for mig, at du læser mit brev igennem og ikke bliver sur på mig. Jeg
håber, at du vil hjælpe mig, og at vi sammen kan hjælpe hinanden, så det bliver
bedre. Nu vil jeg fortælle dig, hvad jeg synes er svært og gerne vil have hjælp til….Mon det vil hjælpe jer, at
gøre det på den måde, på et tidspunkt hvor I har tid og ro? Måske har din mor også brug for at tale med andre for at vide hvordan hun kan hjælpe dig? Måske kan hun ringe til vores ForældreTelefon på 3555 5557 - og tale med en rådgiver, det er helt gratis og jeg ved det hjælper mange forældre.
Måske vil det også hjælpe, hvis
du har en person med til snakken med din mor? Det kunne måske være din far, eller
en anden du tænker vil støtte dig i snakken - hvis det er en mulighed.Der er jo også den
mulighed, at tale med en helt anden om det. Det kunne måske være en lærer, hvis
du har en lærer, du har tillid til? Eller måske en sundhedsplejerske på skolen.
De er tit vant til at tale med børn og unge om deres tanker. Det kunne også en
venindes mor, en bedsteforælder, kusine eller… hvem mon du kommer i tanker om,
når tænker godt efter? Når du har fundet frem til den person, så kan du måske også bruge idéen med brevet til den person. Du skal også vide, at hvis
du får lyst til at tale med en af os på BørneTelefonen, kan du ringe på 116111.
Du er meget velkommen og du kan evt. læse dit brev og måske også svaret højt. Du
kan måske fortælle rådgiveren om mine forslag hjalp dig, eller om der er noget
andet som skal gøres. Vi kan også hjælpe dig med at øve, det du vil sige til din mor eller hvis det er en
anden. Jeg tænker, at du allerede
har taget det første skridt ved at skrive til BørneTelefonen. Det er meget
stærkt af dig, at du så tydeligt kan skrive, at du har brug for en at tale med.
Du er rigtig sej, og jeg håber på, at det lykkes for dig.
De bedste tanker fra
BørneTelefonen
