Kære 13- årige pige
Jeg kan virkeligt godt forstå, at du tænker over, hvad du kan gøre for at støtte hende. Som du skriver, så er hun jo en af dine bedste veninder.
Jeg ved jo ikke, om du har fortalt din veninde, hvor meget du tænker på hende. Det kan være rart for hende at vide, at du står hende så nær. Måske kan det endda gøre det lettere for jer begge også at kunne tale sammen om, hvor bekymret du er på hendes vegne. Og hvor meget det påvirker dig.
Du lyder som en rigtig god veninde, der både føler omsorg og bekymrer dig om din veninde. Ligesom du også har følt dig hjulpet af hende, som du skriver.
Krænkelse, overfald, mobning og skilsmisse – det lyder sørme som mange voldsomme oplevelser, der må berøre hendes følelser og tanker. Jeg kan godt forstå, du er bekymret for hende.
At hun ikke taler så godt med sine forældre, gør situationen sværere for hende.
Nogle unge har forældre, som de ikke føler sig hjulpet af. Måske fordi deres forældre selv har problemer, er optaget af skilsmisse og måske andre ting…
At kende til din venindes problemer må føles som et meget stort ansvar for dig. Især fordi du jo desværre ikke kan ændre på hendes situation.
Jeg ved jo ikke, om du har mulighed for at dele dine bekymringer for din veninde med din mor, far eller andre voksne, som du føler tillid til. Men hvis du kan, er det en god ide: Ofte kan det afhjælpe på ens følelser og tanker at fortælle om dem til andre. Præcis som din veninde bruger dig. Jeg tænker, at det må være rart for dine forældre eller andre af dine nære at vide, hvordan du faktisk har det.
Det at fortælle det til andre kan måske lette dig til at kunne føle mere ro, fordi du ikke længere skal gå med det alene. Andre mennesker kan sikkert også bidrage med ideer og forslag til, hvad du kan sige eller gøre for at hjælpe din veninde.
Måske føler du, at det ville være forkert, at fortælle andre mennesker om de ting, din veninde har fortalt dig. Måske fordi du har lovet ikke at fortælle nogen noget. Men du bliver nødt til at tale med andre om det, du ved, for bedre at kunne støtte hende og dig selv. At skrive til brevkassen er et godt at starte, for her kan du få råd og ideer uden at afsløre navne.
På samme måde kan din veninde søge hjælp flere forskellige steder. Næste gang du taler eller skriver med hende, kan du måske give hende forslagene i dette svar til, hvem hun kan kontakte.
Jeg ved ikke om du har hørt om det, men der findes noget, der hedder Center for voldtægtsofre . De kan være gode at tale med, det ved jeg fra andre unge. De kan tale med din veninde om de krænkelser, hun har været udsat for (deres målgruppe er ikke kun voldtægtsofre men også krænkede). At blive berørt private steder som barn er krænkelse og overgreb.
Din veninde kan også google sin kommunes navn og ‘anonym rådgivning for unge’. Så finder hun nummeret på kommunens rådgivning for unge. Her kan hun fortælle om sin situation helt anonymt. Så kan kommunen fortælle hende om de muligheder, hun har for hjælp i kommunen. Din veninde har behov for – men også ret til – hjælp, så du kan få det bedre. Kan hun ikke finde nummeret, kan hun ringe anonymt til os, så skaffer vi det rigtige nummer.
Der findes derudover noget, der hedder Headspace. Her kan må få gratis anonym rådgivning via telefon, mail, sms, chat eller ansigt til ansigt. Der er ingen problemer, der hverken er for store eller for små og der er ingen ventetid. Her er der også mulighed for at tale med den samme rådgiver flere gange. Jeg sender dig også lige det link:Headspace
Jeg tror, at du vil kunne hjælpe din veninde med at videregive nogle af disse forslag. For jeg ved at andre unge har følt sig hjulpet disse steder.
Både du og din veninde er jo også altid mere end velkomne til at ringe eller skrive til os på BørneTelefonen på 116111.
Vi ønsker jer begge alt det bedste.
Kærlig hilsen BørneTelefronen
