Min ven vil begå selvmord!

Kære pige

Tak for dit brev, og tak fordi du har forklaret situationen så grundigt. Det er en svær situation, du er havnet i, og jeg kan godt forstå, at du spekulerer meget over det. Jeg vil sige ligesom dig - det er ikke rigtigt, at du skal tage dig af den slags problemer! Men nu er du blandet ind i det, så nu drejer det sig om, at du kommer ud af det igen... Det er vist også det, du har mest lyst til?

Når du skriver, at du ikke ved hvordan, du skal overbevise ham om, at det er helt forkert, det han har gang i. Så kan jeg ikke lade være med at tænke på , om han overhovedet kan overbevises? - Eller, vil han overhovedet overbevises?

Du nævner selv, at han truer med det, for at presse dig, til at være sammen med ham. Hvis han nu faktisk blev overbevist af dig, s å ville det jo også være ensbetydende med, at han måtte acceptere, at han ikke fik dig. På den måde, skal han jo selv lade dig gå og gøre noget ved sit liv - selv!

Det er bare ikke nemt at have problemer, hvis man ikke selv prøver på at løse dem. Når man har en adfærd, der betyder, at man gør andre ansvarlige for en løsning (at du vælger at være sammen med ham) så betyder det også, at man slet ikke kan løse sine problemer.

Efetr min mening er der kun en løsning på hans problemer. Jeg kender den ikke, det gør du heller ikke. Det er ikke engang sikkert at han selv kender den, men det er stadig kun ham, der kan gø e det. Han er nødt til, ligesom alle os andre, at bede om hjælp til sine problemer. Det gør man ikke ved at presse andre.

Helt konkret, s å vil jeg foreslå dig, at du for sidste gang, skærer det ud i pap for ham, at du ikke er interesseret i at have noget med ham, og at du ikke vil have, at han bruger truslen om selvmord som et våben! Når du har gjort det, så betyder det også, at han har brug for noget, som ikke er dig. Men det er han selv nødt til at finde ud af hvad er.
 
Derfor, er det måske mest hensigtsmæssigt, hvis I slet ingen kontakt har til hinanden, da du jo hele tiden, vil minde ham om det, som han ikke kunne få - kan du følge mig i det? Hvis du kan det, så vil det være rigtig godt, om du også fik sagt det til ham. "Jeg vil ikke have, at du ringer eller skriver mere" Dernæst skal du så selvfølgelig, lade være med at tage telefonen eller svare på beskeder fra ham.

Jeg ved godt, at det er en ret firkantet løsning, som jeg serverer for dig. Jeg er bare så bange for, at du får dig rodet ind i noget, som hverken hjælper dig eller ham. Jeg kan sagtens forstå din bekymring for ham.

Var det en mulighed, om du fik fat i en af hans kammerater, og prøvede at fortælle ham om problemerne og om hvad du vælger at gøre nu. På den måde, så er der en der kan støtte ham i fremtiden. Eller måske skulle du overveje alligevel at informere hans forældre- også selvom de ikke tidligere har vidst noget. Så ved du i hvert fald at de kan få mulighed for at være ekstra opmærksomme på ham..?

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, hvis du kunne dele dette med en du holder af. Dine for ældre, eller en god veninde/ven eller måske bare en bedsteforældre. En eller flere, som gider lytte til dig, og som kan støtte dig i dit valg.

Jeg synes, det lyder til, at du har gjort alt hvad du kunne for at hjælpe ham. Men han er ikke interesseret i at tage imod dine råd, måske er han i virkeligheden slet ikke interesseret i at lytte?

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Du er selvfølgelig velkommen til at skrive herind igen. Men du er absolut også velkommen til at ringe herind p å 116 111, eller skrive til os på UngeChatten som du finder her: http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Basechat.aspx

Vid at du er et godt menneske, der har forsøgt at gøre alt hvad du kunne. Men nu er det måske på tide, at han hjælper sig selv.

Kærlig Hilsen BørneBrevkassen