Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min største frygt!!!

Hej BB.

Jeg har en meget stor frygt… Nemlig alkohol.

Min far er alkohol-igår, Jeg kan ikke lide ham meget for han har en sygdom. Men det er sygdommen jeg ikke kan lide.

Jeg græder vær kan jeg ser nogle der drikker, For så tænker jeg tilbage på gange han har været fuld,(Min far altså)

Jeg har en svær barndom og jeg har skåret i mig selv…

Men nu til nogle spørgsmål jeg håber i vil svar…

1) Kan det risikere at jeg også er psykisk syg?

2) Skal jeg stoppe med at skære/cutte i mig selv?

3) Hvordan kan jeg overvinde min frygt over alkohol?

4) Hvordan kan jeg ellers gøre så mit liv bliver bedre?
 
5) Er det normalt at få stærke selvmords tanker som 10-årig?

Tak fordi i ville bruge lidt tid på mig…

K h den 10-årige pige som er stor fan af jer!

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 10-årige pige
Tusind tak for dit brev. Det er et meget stærkt brev, som jeg er sikker på mange andre også vil kunne få noget ud af at læse.
Ud fra dit brev får jeg det indtryk, at du er en meget stærk pige. Du er stærk på den måde at du er klar over, at det er sygdommen der gør noget grimt ved din far og ikke fordi, din far er et dårligt menneske. Du er også stærk på den måde, at du prøver at forandre din situation, så du kan få det bedre. Alt det gør, at jeg er meget imponeret over dit brev og den styrke du viser i dit brev. Så du kan tro, at jeg gerne vil bruge tid på dig.
Du stiller fem spørgsmål, som jeg gerne vil prøve at svare på.
<! 1) Du spørger, om der kan være en risiko for, at du er psykisk syg. Jeg er helt sikker på, du ikke er psykisk syg. Jeg tænker du spørger, fordi du græder, når du ser nogle der drikker. Jeg kan godt forstå du får den tanke, når det påvirker dig så meget at se nogle, der drikker. Du skriver, at du har en svær barndom, og det kan godt være med til, at du får nogle tanker i den retning. Man kan også se det på den måde, at det er en helt normal reaktion, at det påvirker dig, at se folk der drikker, når du har oplevet din far være fuld. Måske bliver du utryg når du ser andre drikker, fordi det minder dig om, når din far har været fuld. 
<! 2) Du spørger, om du skal stoppe med at cutte/skære dig selv. Ja, det synes jeg helt bestemt, at du skal. Der er flere, især piger, der begynder på det, når de er i en svær periode i deres liv. Du har nok også oplevet, at det ikke ændrer på problemet og at det kun er en kort periode, man kan tænke på noget andet, efter man har cuttet. Jeg kan forestille mig, at det ikke er så nemt at stoppe som det kan lyde, men jeg tænker, at det vil være så godt for dig, hvis du kan stoppe med det.
<! 3)Du spørger også, hvordan du kan overvinde din frygt over alkohol. Det er et rigtig godt og svært spørgsmål. Jeg tænker, at du med dit brev allerede er i gang med at ændre på din situation, og det tror jeg også kan være med til at overvinde din frygt over alkohol. Du skriver, at du kommer til at tænke på gange, hvor du har set din far fuld, når du ser folk der drikker. Jeg tænker, at det kan være derfor frygten kommer til dig.

Jeg bliver nysgerrig efter, hvordan forholdet til din far er i dag? Ser du ham mon? Og oplever du også at være sammen med ham uden at han er fuld? Jeg tænker på, at det måske vil kunne hjælpe dig, hvis du får nogle gode oplevelser med din far, som kan gøre at du efterhånden kan se flere sider af ham end den side, hvor han er fuld. Mon det er en mulighed for dig?
<! 4) Du spørger, hvordan du kan gøre, så dit liv bliver bedre. Det tænker jeg også, du allerede er i gang og at brevet kan være et skridt i den rigtige retning. Jeg tror, det vil være rigtig godt for dig, hvis du har nogen at tale med om, hvordan du har det og de tanker du går med. Det har vi alle sammen brug for, når vi går og tumler med nogle svære tanker. Har du mon nogen at tale med allerede?

Måske har du det, men ellers tænker jeg, at det måske kunne være en mulighed at tale med en lærer du har tillid til. Det kunne også være sundhedsplejersken på skolen. Hun ved noget om at cutte og ved, hvordan man kan få hjælp.

Hvordan mon dit forhold til din mor er? Ved hun fx at du frygter alkohol og hvordan det påvirker dig, når du ser nogle der drikker? Vil det hjælpe dig at tale med din mor?
Måske har du en veninde, som har en mor der er god at snakke med? Prøv at tænke på, hvem der ville være gode at snakke med...måske kan du lave en liste og begynde med den første på listen. Du kan måske bruge dit brev hertil, så du kan tale ud fra det eller den du vælger at snakke med, kan læse dit brev og måske mit svar? Vil det være en idé til, at nogen tættere på dig, kan få mulighed for at hjælpe dig?
<! 5) Du spørger, om det er normalt at få stærke selvmordstanker, når man er 10 år. Det tror jeg er meget forskelligt. Jeg kan forestille mig du spørger, fordi du har stærke selvmordstanker? Jeg tænker det er helt naturligt, at man kan få de tanker, når man har det svært. Tankerne om selvmord vil være rigtigt godt, at fortæller om til nogen, så du ikke går med dem alene. Jeg ved fra andre, at det kan være svært at fortælle, at man har de tanker. Det er også en af grundene til, at jeg synes, du virker som en meget stærk pige og hvis du kan få det sagt højt til en du kender tænker jeg, at det kan være en stor hjælp for dig.
Jeg har nu svaret dig på dine spørgsmål, men jeg har også stillet dig nogle spørgsmål. Måske har du lyst til, at svare på de spørgsmål? Det kan også være, at du har lyst til at tale med en du kender om, hvordan du har det, men at du har svært ved at finde ud af, hvem det skal være? Og måske også hvordan du kan gøre det? Hvis du har lyst er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111. Hvis det kan være en hjælp for dig kan du læse dit brev og måske også svaret højt i telefonen.

Jeg håber virkelig, at du kan komme videre med at gøre noget, så din situation kan forandre sig. Selv om det er tydeligt for mig, at du har en stor styrke kan det stadig godt være svært at forandre ting i sit liv. Men jeg tror på, at du kan, og det vil være godt, at du søger hjælp hos nogen voksne, som vil hjælpe dig. 
De største tanker, knus og kram fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat