Brev

Min mor er sur…

Min mor er rigtig sur fordi at det er ikke altid jeg holder mine tider når jeg er sammen med vennerne, her for lidt siden da jeg kom hjem der sagde jeg at jeg havde en go’ ide til at jeg kunne holde tiden og hun sagde bare nej jeg gider ikke at snakke med dig. Og der blev jeg bare mega ked af det og hun sagde bare at mig og min søster sked på hende og jeg kan snart ikke klare mere at hun går og er ked af det. 
Jeg har flere gange gået og tænkt på om selvmord ville være det der skulle til for jeg bliver selv lidt mobbet i skolen (Fede ko, har du et barn i maven) sådan nogle ting og jeg over-vejer kraftigt om jeg skal prøve…

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10 år

Mange tak for dit brev. Jeg synes, du er rigtig god til kort og præcist at skrive om, hvordan du har det.

Jeg kan rigtig godt forstå, at du blev rigtig ked af det, da din mor svarede dig på den måde. Jeg kan forestille mig, at du måske både blev skuffet over, at hun ikke ville høre om din ide og på samme tid ked af at hun sagde du og din søster sked på hende..?

Jeg ved jo ikke, hvorfor din mor reagerede sådan, og om hun tit svarer dig på den måde, når du prøver at snakke med hende..? Men i hvert fald så tænker jeg, at hun  ikke kunne være bekendt at svare på den måde. 

Måske var hun helt træt og udkørt og lod det gå ud over dig..? De fleste mennesker kan godt reagere helt urimeligt, hvis de i en periode har været pressede, men det er jo stadig ikke rart for omgivelserne og jo heller ikke i orden.

Jeg tænker, det nok vil være en god ide, at du får snakket med nogen om det her. Hvis det er sådan at din mor normalt, reagerer anderledes, så vil jeg foreslå dig at vise hende dit brev til brevkassen sammen med svaret - for på den måde at få en snak igang om, hvordan I begge to kan hjælpes ad med at undgå at det sker igen..?

Hvis det er sådan, at du fornemmer at din mor igen vil blive vred/ irriteret/ ked af det, så kunne det være, du måske i stedet i første omgang skulle prøve at snakke med en anden voksen..? Måske kunne det være en af dine lærere..? Hvis du fx viste brevet til en af dem, så kunne de jo se, at du for tiden har det svært, både derhjemme og i skolen, hvor jeg kan forstå, at der er nogen, som mobber dig... Ville du mon have mod på det..?

Ellers så vil jeg foreslå dig, at du så prøver at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor du gratis kan snakke med en rådgiver, som ikke kender dig. Det kan nogle gange være lidt lettere at finde på flere forslag, hvis man snakker mere direkte sammen.

Mange knus fra BørneTelefonen   

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat