Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

min lære er hele tiden efter mig

hun skælder mig hele tiden ud og hjælper mig aldrig og siger at jeg er den dårligste i klassen til alle faglige fag. Jeg bliver altid kaldt ind til møder hvor hun siger hvor dårlig jeg er. Så nu har jeg selvmords tanker.

Dreng, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 11 år

Det lyder ikke særlig rart.

Du skriver, at du og din klasselærer har det svært sammen lige nu: Hun forventer hele tiden, at du gør noget galt. Du forventer også, at hun skælder dig ud. På den måde er I kørt fast.

Jeg kan godt forstå, at det føles svært for dig: Det er rigtig svært at tro på, at man kan gøre noget som helst rigtigt – når man hele tiden får at vide, at man gør alt forkert!

Det lyder som om, at din lærer gerne vil have, at du ændrer nogle ting.  Det kræver, at dine lærere hjælper dig på en god måde. Det er i hvert fald ikke i orden hele tiden at sige, at du er dårlig.

Hun skal i stedet tale med dig og dine forældre om, hvad du kan gøre for at blive bedre til de ting, der er svære for dig. Og så skal hun tale med dine andre lærere om, hvordan de bedst hjælper dig.

Derfor skal du fortælle din mor og far om, hvordan du har det i skolen. Tør du vise dem dit brev – og mit svar? Du beskriver så godt, hvordan du har det. Jeg tror, at din mor og far vil forstå dig. De kan også ringe ind og tale med os om, hvordan de bedst hjælper dig lige nu: De kan ringe til ForældreTelefonen på tlf.: 35 55 55 57.

Jeg kan se på dit brev, at du gerne vil have det godt med din lærer.

Måske kan du se, at noget af dét, hun siger til dig og dine forældre, er rigtigt. Måske kan du ændre på noget?

På den måde kan du vise din lærer, at du prøver på at ændre nogle ting  – selvom det kan føles rigtigt svært. En lærer ved godt, at et barn ikke kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Det håber jeg også, at din lærer ved.

Hvis du har brug for at tale mere om det med nogen, så er du meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen. Du kan enten chatte, sms’e eller ringe. Nummeret er 116 111. Det er gratis, og du er anonym. Vi kan ikke se dit telefonnummer.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat