Min kæreste vil begå selvmord
Hej
Jeg er en pige på 16 år. Jeg har en kæreste på og vi har været sammen i næsten et halvt år. Vi har det rigtig godt sammen, og der er ikke nogen problemer mellem os.
Jeg har det selv rigtig godt, og er lige begyndt på efterskole. Men han hader at jeg er på efterskole. Han er bange for at jeg vil finde en ny kæreste. Jeg kan ikke overbevise ham om, at han er den eneste jeg vil være sammen med. Det gør ham rigtig ked af det at han hele tiden er bange for at jeg finder en ny.
Men det er ikke det eneste problem. Han har det RIGTIGT svært med lærerne på hans skole, og han føler at han bliver bahandlet uretfærdigt af både hans forældre og lærer. Alt i alt er det hele bare for meget for ham. Han har perioder næsten hver dag hvor han bare ikke vil mere. Han vil bare gerne dø.
Han er glad når vi er sammen, men ligeså snart vi ikke længere er sammen med hinanden er han trist igen. En formiddag slukkede han sin mobil og gik ud til en bro. Han ville hoppe ud, men han ombestemte sig lige inden han sprang.
Jeg føler ikke jeg kan gøre noget, når jeg er på efterskole. Jeg vil gøre alt for ham, men kan ikke gøre noget som helst. Hans forældre kender godt lidt til problemet, men jeg ved ikke hvor meget. Jeg er konstant bange for at miste ham.
Han er hele tiden trist, og han er ikke længere den glade, smilende og energiske dreng, som han var da jeg mødte ham. Jeg er så overdrevet bange. Det dræner mig for energi at være så bange, og det gør mig mere ked af det en noget som helst andet.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har brug for hjælp, ellers går jeg snart ned.
Undskyld for det lange brev.
Hilsen mig
Selvmordstanker Andre der hjælper
Angst og depression – gratis psykolghjælp
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.