Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

mangel på selvværd…

Hej 🙂

Jeg er en pige på 12 år, med meget lavt selvværd.

De fleste tror ellers at jeg har mega meget selvværd. Jeg er mega god i skolen, er helt vild med politik, har nemt ved at få venner, mange små børn ser op til mig, og jeg er meget mig selv, og hviler i mig selv.

Men bag smilet ligger der så meget andet.

Mine forældre som er skilt, skændes meget, min søster har selvmords tanker pga mobning, og ADHD. Mine forældre har ikke særlig mange penge, jeg har udviklet mig virkelig hurtigt (er den højeste pige i klassen, og har flest former og vejer mest), jeg kan ikke fordrage min fars kæreste, og er generel meget anderledes i forhold til resten af min omgangskreds.

Jeg har skåret i mig selv tre gange for et halvt år siden, og har tit overvejet selvmord.

Jeg tænker sindssyg meget over ting, og er meget ansvarsfuld af min alder. Det gør også at jeg tit har en masse skyldfølelse, og græder mig selv i søvn.

Når jeg fortæller det til mine venner siger de ” så prøv at tænk på mig” og forklare alt muligt om dem. Det er ikke fordi jeg ikke vil høre på dem, men jeg har bare også brug for at snakke om mig en gang i mellem.
Når lære, pædagoger og forældre spørger mig hvordan det går, siger jeg bare fint, da jeg ikke føler at jeg kan stole på folk længere.

Kærlig hilsen mig ♡

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12-årige pige

Selvfølgelig har du brug for at tale om dig ind i mellem, og derfor er det godt, at du har skrevet dit brev. 

Du beskriver dit liv som et dobbeltliv: På ”forsiden” er du den smilende pige, der har succes og trives. Men bag facaden er du pigen, der har lavet selvskade, har haft selvmordstanker og føler sig anderledes. Du fortæller også, at du ikke synes, du kan stole på folk, og som jeg læser det, mener du voksne?

Din beskrivelse af dig selv rammer det meget godt ind, tror jeg: ”Jeg tænker sindssyg meget over ting, og er meget ansvarsfuld af min alder. Det gør også at jeg tit har en masse skyldfølelse, og græder mig selv i søvn.” Du er tænksom, ansvarsfuld og moden, og jeg kan se at du også har et stort overskud at dele ud af til andre mennesker. 

Jeg får nogle tanker om, at du har fået en rolle i skolen og især i din egen familie, som handler om, at du sørger for andre, og tager deres bekymringer til dig. Kan du genkende det?

Det er en svær rolle at bære som 12-årig, selvom man er stærk, som du er. Det er også ensomt at have så lidt tillid til voksne, at man har opgivet at lette sit hjerte hos dem, men hellere lyver sig glad. Jeg forstår godt, at du græder. Jeg ved ikke om du faktisk mangler selvværd. Men jeg tror, at du simpelthen bare er rigtig ked af det. Hvad mener du selv om den måde at se det på?

Du har oplevet en skilsmisse, som jeg fornemmer har været konfliktfyldt. Dine forældre skændes i hvert fald meget nu. For de fleste børn er en skilsmisse en stor krise. Derfor er det helt naturligt at opleve stor sorg over, at familien er blevet splittet. Sorgen kan dukke op igen og igen – også lang tid efter skilsmissen. Noget tyder på, at du også oplever det? 

Måske føler du også vrede overfor dine forældre over, at de skændes så meget. Og måske endda også skyld? Det er der nemlig mange børn der føler, selvom en skilsmisse ALDRIG er børnenes skyld. 

Alle disse følelser kan man godt tænke, at man selv må klare, hvis ens forældre også har det svært efter skilsmissen. Men som barn er det meget skadeligt ikke at få hjælp. 

Jeg tror derfor, at du kan få det bedre, hvis du tør åbne op for at få talt med nogen om, hvordan du faktisk har det. Især tænker jeg på, at du måske kunne tale med dine forældre? Selvom de måske har skuffet dig ved ikke at se, hvordan både du og din søster har det, så kan du overveje, om du kunne give dem en chance. For jeg tror, det er dem, du inderst inde nok helst vil have hjælp fra?

Jeg får en tanke om, at du kunne vise en af dine forældre dit brev her og mit svar. Det ville nok vise dem nogle sider af dig, som de ikke kender. Og de vil nok også blive forskrækket over, at du har det så skidt. Men det er nødvendigt, at de forstår, hvad deres konflikter gør ved dig. 

Du bryder dig ikke om din fars kæreste. Det er helt naturligt, at du kan have det sådan. Så hvad med at fortælle ham, at det ville betyde meget for dig nogle gange at se ham alene?

Når andre voksne spørger dig, hvordan det går, så kan du også vælge at svare ærligt. Hvad ville der ske hvis du gjorde det? Måske er der faktisk bag spørgsmålet en sød voksen, der er ægte interesseret i dig. Og som du derfor kan få en fortrolig snak med? 

Jeg håber, du finder modet til at være ærlig, for du fortjener at have det godt. Du kan læse mere om børn og skilsmisse her: https://bornetelefonen.dk/tema/skilsmisse

Kærligst, BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat