Kære pige på 14
Det lyder til, at du er et svært sted lige nu og jeg kan godt forstå, at det hele kan virke sort og ligegyldigt.
Men hvor er det godt, at du har skrevet herind – det viser at du gerne vil have det bedre og det er det første skridt på vejen, du så flot har taget.
Jeg kan sagtens forstå, at du ikke kan se meningen med at sige det til en ven, hvis du tror at han/hun bare får det dårligt. Men du skriver i dit brev, at du tit hjælper dine venner med deres problemer og sørger for at de har det godt. – Nu tror jeg, det er din tur til at få hjælp. Det kan kræve mod at have den slags tillid til andre, hvor man kan føle sig sårbar.
Hjælpen fra en ven kan blot være han/hun lytter. Det kan være rigtig svært at sige højt til nogen, at man går og har det skidt indeni, men efter, man har fået det sagt, kan man mærke en lettelse. Det er svært at forklare hvorfor, men man føler en lettelse som om hjertet har været lukket inde bag tunge jernmure, som INGEN har kunne åbne. Men siger du det til en ven, så åbner jernmurene sig en lille smule og der kan strømme lidt luft og lys ind i hjertet. Det ’eneste’ du skal, er at åbne dig op for en ven. Du bestemmer selv, hvor meget og hvad du vil fortælle, men bare du fortæller en smule, så er det altså temmeligt sejt.
Du skriver også, at du tvivler på at en psykolog vil kunne hjælpe dig. Jeg kan godt forstå, at det skræmmer dig, hvis du skulle græde foran en, du ikke kender. Men psykologer har set masser af mennesker græde og desværre er du ikke den eneste, der går og synes, at verden virker ligegyldig, det er der andre, der også gør og psykologen vil gøre sit bedste for at hjælpe dig. En anden fordel ved en psykolog er, at man ikke har alle mulige følelser i klemme, som man skal tage hensyn til og derfor kan man bedre tillade sig at give mere slip. Mon du kan følge mig i det?
Jeg kan prøve at fortælle lidt om, hvordan det foregår hos psykologen:
Man sidder i et hyggeligt rum, hvor psykologen sidder over for dig. Psykologen vil stille dig nogle spørgsmål for at få samtalen i gang. Det kunne fx være: ”Hvordan har du det lige nu?” og så svarer du det, du har lyst til. Det bedste er at være ærlig.
Ud fra det, du siger, vil psykologen så lytte, svare og stille dig et nyt spørgsmål. Det hele handler altså om, at du sammen med psykologen, får talt om og sat ord på, hvordan du har det. Psykologen vil også kunne give dig nogle redskaber til at få det bedre – nogle redskaber, der kan åbne jernmurene endnu mere op.
Og så giv for himlens skyld dig selv lov til at græde. Det er helt OK at være ked af det og når man er ked af det så er det vigtigt at græde. Ellers kan følelsen ikke komme ud og væk fra kroppen.
Din klasse behøver ikke at vide noget som helst om at du går til psykolog. Det fortæller du kun til dem, du stoler på. Hvis du har lyst til det. Men der er ikke noget pinligt ved at gå til psykolog. Der er masser af mennesker – både børn, unge og voksne – der går eller har gået til psykolog. Der er så mange der har brug for det, at man kan opleve ventetid...
Hvis du har brækket din finger eller har ondt i hovedet går du til en læge. Hvis du har ondt i sindet og sjælen så går du til en psykolog.
Jeg håber du, finder modet til at åbne jernmurene. Der står en masse lys og venter på at komme ind. Livet skal ikke være så sort og du har allerede taget første skridt. Nu skal du også tage det næste og det tror jeg på, du kan.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
