Livet gør ondt- kender du det?

Kære pige på 15 år,

Du skriver ikke, hvad der får dig til at føle, at livet er ligemeget?

Måske er det fordi, at tabet af mening er svært at sætte ord på. Jeg kan fornemme på dit brev, at alt virker nytteløst og ligegyldigt.

Det virker måske som tomme ord, når andre taler om, ‘at der er altid en vej ud af mørket’….hvad ved de om det? De fleste kender ikke til de tanker og følelser, som du står med nu. De ved ikke, hvad de taler om.

Du skal vide, at du ikke er alene. For andre unge har også være i din situation. Fra dem ved jeg, at det er muligt at få det bedre.

Du skriver, du har været indlagt siden slutningen af maj. Jeg kan godt forstå, du føler, det går langsomt med hjælpen fra sygehuset.

Det undrer mig, når du fortæller: ‘Jeg har ingen psykolog samtaler, jeg aner ikke hvem min behandler er…osv’.

God behandling handler om, at læger og andre har samtaler med dig. Og fortæller dig om, hvordan de prøver at hjælpe og støtte dig.

Hvis du føler, at du ikke får tilstrækkelige og gode nok svar fra sygehuset, så må du sige det højt! Kan du spørge dine forældre, om de kan tage en samtale med dem, der har med dig at gøre? Så de på den måde kan hjælpe dig?

Jeg er glad for at se, at du ikke dømmer personerne på sygehuset for ‘uegnede’. De har i virkeligheden bare brug for din hjælp. Når du fortæller dem om, at du ikke forstår deres plan, er det en stor hjælp for dem. For de bliver opmærksomme på, at de skal bruge mere tid på at tale med dig.

Jeg er rigtig glad for at læse, at du ikke synes, at tanken om at dø er god. Det er et godt tegn. Det lyder til, du allerede er på vej i den rigtige retning, måske i små steps, men lidt af gangen er godt. At få det bedre er en proces, der tager tid.

Du har et langt liv foran dig. Du har nære venner, forældre og lærere på din skole. Det kan godt være, at samtaler med dem ikke føles hjælpsomme lige nu. For det at have det virkeligt svært, handler som regel om flere ting. Fx ting i hjemmet og i skolen, som du og din familie skal have hjælp til at ændre. Også det tager tid.

Det er vigtigt, at du er åben og taler med alle dem, der prøver at støtte dig – så godt du kan.  På den måde får du de bedste kort på hånden for at få det bedre. Det er næsten umuligt at hjælpe sig selv…og intet ‘godt’ kommer af sig selv.

Fortsæt med at være åben – ligesom du nu har åbnet dig for mig! På den måde øger du din chance for, at du får bedre svar på sygehuset og kommer godt igang med forløb, som hjælper dig videre og ud af dine selvmords tanker.

Du er altid velkommen til at ringe til os på tlf; 111 116, der kan vi tale sammen og måske få ideer, der kan føles hjælpsomme for dig.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen