Kære dreng på 16,
Mange tak for dit brev. Jeg kan læse, at du har det rigtigt svært, bl.a. fordi du ryger, og din far er meget sur over det. Derudover er det rigtigt svært med kærligheden i øjeblikket, og du føler dig fortabt i verden bl.a. fordi det ikke rigtig fungerer med skolen...
Når jeg læser dit brev, så bliver jeg i tvivl om, der mon er nogen som ved, at du går og tumler med alle de her tanker for tiden..? Du skriver, at din far mener, du er optaget af andres problemer, men glemmer dine egne. Den beskrivelse, kan jeg slet ikke genkende ud fra det brev, du har skrevet til BørneBrevkassen...
Jeg er glad for, du skrev hertil, for det lyder til, at du har det rigtig svært for tiden. Jeg bliver bekymret, når du skriver, at du flere gange har overvejet at tage den lette løsning fra en bro. Selvmordstanker er ikke noget, man skal gå rundt med alene, og jeg tror derfor, det er meget vigtigt, at du taler med nogen om det. (Hvis ikke du allerede er i gang med det.)
Er der mon en voksen, du kan betro dig til? En lærer, pædagog, sundhedsplejerske, fætter eller en helt femte? Du kan evt. skrive et brev til en du stoler på, hvis du synes, det er for svært at fortælle det direkte. Kunne det være en ide? (Eller vise dem det, du allerede har skrevet til BørneBrevkassen.)
Den voksne du taler med kan evt. kontakte kommunen for at få noget støtte til dig og din familie. Det er meget alvorligt, når man som dig går og har det så skidt, som du skriver i dit brev, og det er som regel ikke noget, man kan klare uden at få noget hjælp fra nogen professionelle.
Du skriver at du har følelsen af at alle hader dig, fordi det går dårligt i skolen, men at du er i tvivl om det er noget, du bilder dig ind. Jeg ved det jo ikke, da jeg ikke kender dig eller dem omkring dig, men jeg har meget svært ved at forestille mig, at alle hader dig.
Når jeg læser dit brev, så synes jeg det lyder til, at der er mange konflikter (og mange der retter på dig?) og at du derfor nu er nået til et punkt, hvor det hele føles uoverskueligt og hvor det netop føles som om, ingen kan lide dig. Jeg gætter på, at de voksne omkring dig faktisk vil blive rigtig bekymrede, hvis de vidste, hvordan du har det og hvilke tanker du går og tumler med.
Jeg håber virkelig, du finder nogen, der kan hjælpe dig, men hvis du har brug for råd og vejledning eller har brug for en voksen at tale med, er du altid velkommen til at skrive på BørneChatten eller ringe til BørneTelefonen på 116 111. Mange venlige hilsner BørneBrevkassen
