Kære pige på 15 år
Tak for dit brev. Det er smadder godt, du skriver, for vi har allesammen brug for at være en del af fællesskaber, og det er rigtig godt, at du ikke har opgivet håbet om det på trods af, at du har haft flere dårlige oplevelser gennem tiden. Det, tænker jeg, viser, at du er en ret sej pige, der ikke bare accepterer din situation. Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig med at få nogle ideer til at skabe forandringer i dit liv.
Det lyder rigtig godt, at du har forsøgt at snakke med din lærer om, hvordan du har det. Jeg ved godt, at det desværre indtil nu ikke har haft den ønskede effekt; men ideen om, at du ikke skal klare det her alene, er god! Og den ide tror jeg, du skal holde fast i.
Jeg tænker på, om du mon ville have mod på at printe dit brev ud og vise det til en person, som du tror, gerne vil hjælpe dig..? (Det kunne fx være en af lærerne, sundhedsplejersken eller måske en fra din familie?) Dit brev er meget klart og præcist, og jeg gætter på, at den person du viser det til, vil få en god fornemmelse af, at du har brug for støtte og opbakning. - Og tit er det sådan, at det bliver lettere at tale om noget svært, hvis man har noget at tale ud fra...
Nu kan jeg ikke ud fra dit brev se, om du snart er færdig med grundskolen, eller om du mangler endnu et år..? Hvis du ikke skifter skole efter sommerferien, så tror jeg, det er vigtigt, at skolen endnu engang får at vide, at du ikke trives i klassen. Måske kunne det også være en af dine forældre, der tog kontakt til skolen..? For man kan og skal ikke løse den her slags problemer selv! (Problemer, der handler om fællesskaber, der ikke fungerer så godt, tror jeg ikke på, man kan løse individuelt.)
Hvis du skifter skole, så kunne det måske være en god lejlighed til at udfordre dig selv og bruge noget af sommerferien på at tænke over, om der er noget, du har lyst til at gøre anderledes, når du starter på en frisk..?
Du skriver selv, at du er genert og ikke er så glad for store grupper. (Måske ser det ikke sådan ud, men der er faktisk mange mennesker, som har det sådan! Typisk lægger vi bare ikke så meget mærke til det, fordi "de udadvendte" personer ofte fylder meget, og fordi vores samfund har meget fokus på personer, der promoverer sig selv.) Så måske skulle du satse på at komme ind i fællesskabet via lidt mindre grupper..? Hvem ved, måske er der også andre, som godt kunne tænke sig at lave noget i mindre grupper eller to og to?
Er der mon en eller to fra din skole, som du kunne have lyst til at lære lidt bedre at kende..? Så kunne du måske kontakte dem (Fx via facebook?) og høre om de har tid og lyst til at ses en dag. Ville du mon turde det?
Ellers kunne det måske være en ide at starte med at snakke med en af de søde rådgivere på BørneTelefonen (nummeret er 116 111)? (der også er for unge). BørneTelefonen kan nemlig være et godt sted at øve sig i at få snakket om nogle af de ting, man tumler med, og ofte bliver det lettere at lægge en plan, hvis man har haft mulighed for at vende sine tanker for andre... Desuden kan den være et godt sted at udfordre sin generthed på en tryg måde... (Hvad tænker du mon om den ide?)
For det skal jo ikke være sådan, at du hver anden dag angribes af selvmordstanker og tanker om, at du ikke er god nok! Du er god nok!!! Og jeg tror helt ærligt, at livet stadig har meget godt at byde på for dig. For sådan er det jo - livet består både af gode og svære stunder - også så også af en hel masse stunder derimellem. Nu har du haft en lang periode, hvor du har været i modvind. Den slags trætter en, så jeg tænker, du har brug for støtte så du ikke føler, du skal klare at komme videre på egen hånd.
Mange kærlige hilsner BørneBrevkassen
