Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kan ikke stoppe med at cutte!

Hej!

Jeg er en pige på 15 år og jeg går i ottende klasse.

Her for lidt siden begyndte jeg at lave selvskade med en saks og nogen gange nogle knive i køkkenet, når jeg var alene hjemme.

Jeg ved ikke rigtig hvorfor jeg gør det præcist, men nogen gange har jeg brug for at lukke alt den vrede og tristhed ud på mig selv, jeg bliver nødt til at føle ‘noget’.

Jeg får utroligt meget dårligt samvittighed bagefter.

Jeg har også tit haft selvmordstanker og prøvet at tage kvælertag på mig selv, men kan ikke.

Jeg har også tit ønsket at sige det til min mor/andre, men jeg føler at de ikke kan forstå det og bare vil tænke, at det er noget ‘pjat’ det som jeg siger og gør.

Så mit spørgsmål er, hvordan kommer jeg ud af det?

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige pige

Tak for dit brev. Jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig til at stoppe. For mange er det rigtig svært at stoppe uden hjælp, fordi cutting skaber afhængighed. En måde at stoppe på, er ved at forstå, hvorfor man overhovedet begyndte. Så kan man nemlig forsøge at tackle årsagen til, at man har brug for at cutte.

Du skriver, at du ikke rigtig ved, hvorfor du cutter. Men du beskriver faktisk samtidig årsagen meget præcist og fint i dit brev: ”Nogen gange har jeg brug for at lukke al den vrede og tristhed ud på mig selv, jeg bliver nødt til at føle noget.”

Du skal derfor have noget hjælp til, at få kigget på, hvad det er, som gør dig vred og trist. Har du måske allerede en idé om, hvad det er? Og ved du måske også allerede, hvad der egentlig skal til, for at få ændret de ting, som ikke er gode for dig?

Du vil gøre dig selv verdens største tjeneste ved at snakke med nogen om, hvordan du har det. Det er en god og sund måde at komme af med de negative følelser på. Du nævner selv, at du faktisk har lyst til at snakke med din mor. Hun vil også være et rigtig godt valgt, tænker jeg. Du kunne overveje som en start at vise hende dit brev og svaret her, så er isen ligesom brudt…? 

Sammen kunne du og din mor se nærmere på hjemmesiden LMS: http://www.lmsos.dk/ .Her vil I kunne læse mere om selvskade, og om den hjælp man kan få. 

Du kan også altid kontakte os. Vi vil gerne høre mere om, hvad du tænker og føler, støtte dig, og give dig flere idéer til, hvordan du får hjælp til at stoppe med at cutte.

Jeg ønsker dig alt det bedste. Cutting er aldrig ”pjat”! Derfor er det så godt, at du søger hjælp.

De kærligste hilsner, BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat