Kan ikke mere…

Kære pige på 16 år.

Mange tak for dit brev. Hvor er det bare godt, du skriver, rækker ud og beder om hjælp, når du har det så skidt, at du nærmest føler, at du er ved at give op. Det viser, at du er en kæmpe fighter, så sejt!

Jeg kan godt følge dig, at der er mange svære ting i livet. Og jeg tænker også, at der er brug for hjælp til at få det godt. Når din far siger, at det ville være din og din søster skyld, hvis han begår selvmord, så lægger han sit eget ansvar over på jer. Det kan ikke blive jeres skyld, hvis han begår selvmord. Så det er et ansvar, som han ikke bør give jer, men istedet kunne han søge hjælp hos sin læge. Lægen kan hjælpe ham.

Jeg tænker at det er godt, at du går til psykolog og øver dig i at snakke om følelser og hvordan du har det. Det kan godt tage tid at åbne lidt op for de svære tanker og følelser. Har du talt med  psykologen om, hvordan du har det? At du oplever at få det værre i øjeblikket? Hvis ikke, så kunne det måske være en idé at snakke om næste gang, og så kan I sammen måske prøve at finde ud af, hvad I skal gøre.

Det er helt ok, at det at gå til psykolog ikke virker helt med det samme, og mange kan også få det værre i en periode, når man forholder sig de svære ting i livet. Det er selvfølgelig ikke særlig fedt, men det er ikke din skyld, og det betyder ikke, at du aldrig kan få det bedre. Det betyder blot, at det ikke helt “virker” for dig lige nu. Men også at det kan tage tid at tale om følelser, hvis man har pakket sine følelser væk i lang tid.

Måske kunne det også være en idé at du gik til din læge, og få noget hjælp den vej? Når man har det skidt på den måde som du har det, med selvmordstanker, svært ved at spise og sove, og hvor man føler, at man er ved at opgive det hele, så er det vigtigt at man får noget hjælp. Så man kan bryde mønstret og få kroppen mere i ro. Det er ligesom kroppens forsøg på at fortælle dig, at nu skal du altså have noget hjælp. Din læge vil måske kunne henvise dig videre til nogen, som ved en masse om netop, hvordan man får det bedre. Du kan eventuelt tage dit fine brev med til lægen, hvis det er svært at snakke om det.

Du skriver, at du har svært ved at tale med nogen om det, mest fordi dine venner har virket ligeglade. Det er ikke en rar følelse, når du havde brug for at de lyttede. Men måske ved dine venner ikke, hvad de kan gøre for at hjælpe dig?

Er der måske én ven, som du er særligt tæt på som du kunne prøve at tale med igen? Du kan også prøve at vise din ven dit brev, og snakke ud fra det. Ellers vil vi også altid gerne lytte her på Børnetelefonen (bornetelefonen.dk), eller på Livslinjen (livslinjen.dk). Vi ved, at det kan være rart bare at have nogen som lytter lidt, så det vil vi rigtig gerne.

Det er vigtigt for mig at fortælle dig, at du godt kan få det bedre! Også selvom du ikke har fået det bedre endnu. Jeg har talt med mange unge, som har fået det bedre efter at have haft det fuldstændig elendigt. Unge mennesker som tidligere har følt, at selvmord var den eneste udvej. Jeg kan godt forstå det er benhårdt, men efter at have læst dit brev, så tænker jeg, at du er mega sej og en fighter. En fighter som ikke giver op på at finde den vej som leder til, at du får det bedre. Også selvom du måske skal afprøve et par blindgyder inden, du når der til.

Jeg ønsker dig al det bedste, og kontakt os endelig igen, hvis du får brug for det, enten ved et nyt brev eller på telefon, chat eller sms 116111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen