Kan ikke mere…
Hej, jeg er en pige på 16 år.
Jeg har i mange år nu været ret deprimeret og det er kun blevet værre med tiden. Så længe jeg kan huske har jeg aldrig rigtigt været glad og siden jeg var helt lille har jeg haft det ret dårligt med mig selv, været ensom og haft det dårligt i min familie.
Jeg har gennem hele min barndom været bange for min far og siden mine forældre blev skilt er det blevet værre. Der er sket meget i min familie som er en lang historie, men det er endt med at jeg knap nok snakker med min far og sidst jeg snakkede med ham, sagde han kort sagt at hvis han begik selvmord ville det være mig og min søsters skyld.
Ud over min familie har jeg kæmpet med mange andre ting i mellemtiden som fx. lavt selvvære, ensomhed, angst, kærester, depression, spiseforstyrrelse, stress osv. Da jeg var omkring 10-13 år havde jeg selvmorstanker og havde det ekstremt dårligt. I en periode fik jeg det okay, men det sidste år er det virkeligt gået ned ad bakke for mig.
Jeg spiser nærmest intet, får ingen søvn og har ingen motivation til overhovedet komme ud af sengen. Jeg er stort set ligeglad med mig selv og har gjort mange dumme og også ulovlige ting som jeg selvfølgelig ikke er stolt af. Udover det har jeg et problem med alkohol og stoffer og så er jeg også begyndt at cutte.
Jeg er virkelig langt ude og jeg har prøvet alt. Jeg har gået til psykolog i et år nu, men det er kun blevet værre. Jeg er virkelig dårlig til at snakke om mine følelser, mest fordi når jeg har snakket med mine nære venner om det har de været ligeglade og jeg kan ikke snakke med min familie om det.
Jeg kan virkelig ikke mere og jeg ved ikke hvordan jeg kommer igennem det, det virker som om problemerne aldrig hører op og smerten aldrig stopper og jeg har stort set givet op.
Men jeg håber at I kan give mig nogle gode råd eller metoder til at få det bedre.
Selvmordstanker Andre der hjælper
Angst og depression – gratis psykolghjælp
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.