Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kan ikke mere

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Hvor er det godt, at du har modet til at skrive til brevkassen og bede om hjælp. Det lyder til, at du har det rigtig skidt, og at du føler dig meget ensom og alene med dine følelser og tanker.

Det lyder også til, at du har det rigtig svært i skolen. For det er her, du oplever, at folk ikke kontakter dig, at du bliver uvenner med klassekammerater og det er måske også i skole-situationer, du bliver kaldt frøken-negativ? Hvor er det ærgerligt, at folk ikke kan se, at du er trist og ked af det. Og at det slet ikke handler om, at du er negativ. 

Jeg kan sagtens forstå, at alle de ting gør dig rigtig ked af det. Det må være utrolig hårdt, og sådan skal det på ingen måde være.

Alle børn og unge skal have det godt og trives i skolen. Det har dine lærere et stort ansvar i forhold til. Har du prøvet at sige til dine lærere, hvordan du har det? At du føler dig ensom, og at du føler, du tit kommer på kant og bliver uvenner med de andre i klassen?

Når en klassekammerat har det skidt, så er det et klasseproblem, og lærerens ansvar at få trivslen tilbage i klassen. Hvis én klassekammerat mistrives i skoletiden, så skal der faktisk arbejdes med hele klassens trivsel. En klasse i trivsel er ikke en klasse, hvor alle er bedste venner, men en klasse hvor alle er respekteret, føler sig set og hørt, og ingen føler sig ensom.  

Men jeg tænker også, du skal have sagt det til en af eller begge dine forældre? Eller måske en anden du er tæt på? En god veninde? Eller en søskende? En venindes mor? 

Når man har det så skidt, som du har det lige nu, så er det helt enormt vigtigt at få det sagt højt til nogen. Det er det første vigtige skridt på vejen til at få det bedre.

Man skal ikke gå og synes, at livet er så hårdt og ligegyldigt i en alder af 14. Livet har så meget at byde på, og du er kun 14 år inde i dit liv. Du fortjener at få mange gode oplevelser. Du har allerede taget et stort og modigt skridt ved at skrive herind til brevkassen. Det viser, at du gerne vil have det bedre – og nok også kan mærke, at der er noget godt i livet til dig. For det er der! 

Det næste vigtige skridt er at turde at sige det højt til nogen omkring dig. Det kan være rigtig svært at sige til et andet menneske, at man har det skidt. For man kan nemt at komme til at føle sig endnu mere sårbar. Men de fleste oplever en stor lettelse, når først de får delt det svære med andre.

Hvis du tænker, det er for svært at sige direkte, så overvej i stedet at vise brevet, du har skrevet til os og vores svar. Så er jeg sikker på, at den du beder om hjælp nok skal forstå alvoren.

Du er også altid velkommen til at ringe eller skrive til os på sms eller chatten, hvis det hele bliver for meget, og du skal have et skub i modets retning.

Jeg ønsker dig ALT det bedste. 

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat