Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kan bare ikke mere……

Hej børnebrevkasse……
Jeg er en pige på snart 12 og jeg skriver herind fordi …….ja jeg føler mig sindsyg…… Jeg er næsten lige blevet udskrevet fra en børnepsyke afdeling-.-‘ og det hjalp ikke en skid jeg føler mig bare mere sindsyg…. Fra ca.2-3 år siden fik jeg diagnosen ocd (tvangstanker tvangshandlinger)

og jeg er blevet mobbet meget med at være sindsyg ikke fordi der var nogen der vidste det men je regner med at folk ligger mærke til a jeg ikke rør ved håndtag og altid vasker hænder……spritter fingre o.s.v…… Men har cuttet i et stykke tid nu det startede bare med bitte små ridser fra en nål eller passer men så blev det værre så begyndte je med en kniv og nu et barberblad og hobbykniv-.-‘ og er desperat jeg skal se mit blod strømme!!!!

Og har også haft daglige selvmords tanker i noget tid nu og ved ikke om jeg kan klare at leve mere……. Hver eneste dag løber jeg fra min skole og sidder med bladet…… Og hver eneste dag skal jeg igennem jeg ved snart ikke hvor mange tvangstanker og handlinger-.- tror ikke at jeg kan klare det mere! Vil bare ende det hele……..
 
Håber i kan hjælpe mig…… Og jeg syntes det er virkelig godt at denne side findes!!!!!!!!! Og overvejer også at ringe til børnetelefonen men tør ikke at snakke fordi at jeg må ikke være alene hjemme (grundet cutting) og derfor kan min familie høre mig og jeg syntes allerede at je er en byrde for dem og hvis jeg er væk er den også væk….. Så please hjælp mig!!!!

Hilsen den desperat pige……..

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 12  

Tak for dit brev. Hvor er det godt, du skriver, for det lyder som om, du har behov for noget hjælp til at komme i trivsel igen. Og du er ikke nogen belastning - Vi er her for at rådgive børn og unge, som har brug for det!

 

OCD kan være svær at kæmpe med - især hvis man kæmper alene. Du fortæller, at du har været indlagt på Børnepsyk - mon det skyldes, at dine symptomer blev forværret? Du beskriver, at det ikke har hjulpet - tværtimod. Men som jeg ser det, så betyder det ikke, at du skal holde op med at søge hjælp... Jeg tror, du helt bestemt har behov for noget hjælp til at kunne komme i trivsel igen - og til at komme af med din OCD.

Din cutting og dine selvmordstanker tænker jeg, er tydelige tegn på, at du bakser med nogle meget svære problemstillinger... Så mon

du er i gang med et samtaleforløb i hospitalsregi - også kaldes "kognitiv terapi", eller lignende?

 

Det er meget svært at skulle tage "hul" på dét, der er svært - og det kræver en portion mod.. Så hvordan kan du få samlet lidt mod og få fat i en voksen, som du stoler på og som du tør give en chance..? Måske kunne en hjælp være, at vise den voksne dit meget fine brev og mit svar. Den voksne kan være en lærer, en skolepsykolog, måske ude fra børnepsyk... - De har mødt og talt med unge som dig med OCD eller en helt tredje.

 

Når man har det svært som du, så kan man godt have en følelse af, at man er en belastning og at man er uønsket, netop den følelse fornemmer jeg, du sidder med i forhold til dine forældre...?

Det svært for mig at nægte dig den følelse - for det er svært helt at undgå. Men jeg er næsten sikker på, at dine forældre ville ønske, de kunne læse dine tanker og følelser omkring, dét der foregår i dit liv - og at de meget hellere vil prøve at støtte dig, så du får det bedre, end at de vil holdes udenfor. Grunden til at jeg er ret sikker, er fordi, jeg har mødt en del forældre, som har børn/unge med OCD.

Så måske kunne de også blive involveret i dine tanker, hvis du har mod på det? F.eks. også ved hjælp af dit fine brev og mit svar?

 

Omkring dét at du er blevet mobbet, så skal du vide, at det er de voksnes ansvar at få den stoppet! Alle skoler har nemlig en antimobbepolitik, som bl.a. er vejledning til, hvordan man skal håndtere en mobbesituation.

Så den voksne du vælger at involvere - kan måske via brevet og-/eller dine egne ord få indblik i mobningen også...?

 

Hvis du efter min besvarelse stadig tænker, at det kunne være rart at ringe til BørneTelefonen (husk du er anonym og at det er gratis), så kunne en idé måske være at ringe til dem efter skoletid? Eller et andet sted, hvor du ikke har familie i nærheden...? Hvis det er muligt for dig.  Ellers kunne direkte chatrådgivning på BørneChatten (her på hjemmesiden) måske også være en mulighed for dig..?

 

Du er også velkommen til at skrive igen, men jeg gætter på, at du ikke vil kunne nøjes med brevkasserådgivning. Det kan være godt som en start, men for de fleste, der har det lige som dig, så kræver det mere end brevveksling at skabe forandringer i sit liv.

 

Varme hilsner fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat