Kan bare ikke mere……

Kære pige på snart 12  

Tak for dit brev. Hvor er det godt, du skriver, for det lyder som om, du har behov for noget hjælp til at komme i trivsel igen. Og du er ikke nogen belastning - Vi er her for at rådgive børn og unge, som har brug for det!

OCD kan være svær at kæmpe med - især hvis man kæmper alene. Du fortæller, at du har været indlagt på Børnepsyk - mon det skyldes, at dine symptomer blev forværret? Du beskriver, at det ikke har hjulpet - tværtimod. Men som jeg ser det, så betyder det ikke, at du skal holde op med at søge hjælp... Jeg tror, du helt bestemt har behov for noget hjælp til at kunne komme i trivsel igen - og til at komme af med din OCD.

Din cutting og dine selvmordstanker tænker jeg, er tydelige tegn på, at du bakser med nogle meget svære problemstillinger... Så mon

du er i gang med et samtaleforløb i hospitalsregi - også kaldes "kognitiv terapi", eller lignende?

Det er meget svært at skulle tage "hul" på dét, der er svært - og det kræver en portion mod.. Så hvordan kan du få samlet lidt mod og få fat i en voksen, som du stoler på og som du tør give en chance..? Måske kunne en hjælp være, at vise den voksne dit meget fine brev og mit svar. Den voksne kan være en lærer, en skolepsykolog, måske ude fra børnepsyk... - De har mødt og talt med unge som dig med OCD eller en helt tredje.

Når man har det svært som du, så kan man godt have en følelse af, at man er en belastning og at man er uønsket, netop den følelse fornemmer jeg, du sidder med i forhold til dine forældre...?

Det svært for mig at nægte dig den følelse - for det er svært helt at undgå. Men jeg er næsten sikker på, at dine forældre ville ønske, de kunne læse dine tanker og følelser omkring, dét der foregår i dit liv - og at de meget hellere vil prøve at støtte dig, så du får det bedre, end at de vil holdes udenfor. Grunden til at jeg er ret sikker, er fordi, jeg har mødt en del forældre, som har børn/unge med OCD.

Så måske kunne de også blive involveret i dine tanker, hvis du har mod på det? F.eks. også ved hjælp af dit fine brev og mit svar?

Omkring dét at du er blevet mobbet, så skal du vide, at det er de voksnes ansvar at få den stoppet! Alle skoler har nemlig en antimobbepolitik, som bl.a. er vejledning til, hvordan man skal håndtere en mobbesituation.

Så den voksne du vælger at involvere - kan måske via brevet og-/eller dine egne ord få indblik i mobningen også...?

Hvis du efter min besvarelse stadig tænker, at det kunne være rart at ringe til BørneTelefonen (husk du er anonym og at det er gratis), så kunne en idé måske være at ringe til dem efter skoletid? Eller et andet sted, hvor du ikke har familie i nærheden...? Hvis det er muligt for dig.  Ellers kunne direkte chatrådgivning på BørneChatten (her på hjemmesiden) måske også være en mulighed for dig..?

Du er også velkommen til at skrive igen, men jeg gætter på, at du ikke vil kunne nøjes med brevkasserådgivning. Det kan være godt som en start, men for de fleste, der har det lige som dig, så kræver det mere end brevveksling at skabe forandringer i sit liv.

Varme hilsner fra BørneBrevkassen