Kære dreng på 16 år
At din kæreste har fortalt dig om sine selvmordstanker viser, at du betyder utrolig meget for hende. Men det viser også, at hun har brug for hjælp. Ellers havde hun ikke fortalt det. Derfor må du tage en snak med hende, så hun ved, at du ikke kan "lade som ingenting". Det betyder ikke, at det er dig, der skal "hjælpe" alene - for det er det ikke. Men du kan måske hjælpe hende med at sørge for, at hun får hjælp. Det fortjener hun - og det fortjener du!
I brevet skriver du, at du ikke kan få dig selv til at fortælle det til en voksen. Hvordan mon det kan være? Er det måske fordi, du er bange for, at hun vil blive sur på dig? Eller er det måske fordi, du er bange for, hvordan de voksne vil reagere? Lige meget hvad, så er det begge nogle reaktioner, som vil ændre sig. Måske bliver hun sur til at starte med, men bagefter er jeg slet ikke i tvivl om, at hun vil sætte stor pris på din hjælp. For den viser kun, at du ønsker, at hun har det godt!
At have det så svært, at man føler, at man ikke hører til i verden, kræver hjælp. Det er ikke bare noget, som man kan ”fikse” alene. Det er ikke dig, der er ansvarlig for, at din kæreste får hjælp. Men du kan måske tage en snak med hende, hvor du fortæller, at du holder så meget af hende, at du er nødt til at sørge for, at hun fortæller det til en voksen. Du kan måske aftale med hende, at du hjælper hende med at sige det. Måske kan I sammen skrive et brev, som I enten kan give til hendes forældre, en lærer eller en anden voksen, som I tænker kunne være god at tale med. Hvad tænker du om den ide?
Det gør også, at du ikke skal gå alene med den viden, som hun har givet dig - så ved du, at der er nogen andre, der passer på hende og sørger for, at hun får den hjælp, hun fortjener.
Husk, at du altid kan ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for det. Måske det også kunne være en start for din kæreste? Her kan hun tale helt anonymt med en rådgiver.
De varmeste hilsner
BørneTelefonen