Kære dreng på 15 år
Tak for dit brev! Hvor er det godt, at du skriver herind og deler dine tanker og bekymringer. Jeg håber, at du ser mit svar – og at det kan hjælpe dig videre.
Du fortæller i dit brev, at du har en kæreste, som går på samme efterskole som dig. Du fortæller også, at din kæreste har det meget svært, da hun har en spiseforstyrrelse, angst og en depression.
Du spørg i dit brev: er der noget jeg kan gøre?
Jeg vil starte med at sige, at det virker til, at din kæreste har det rigtigt svært. Det er både en svær situation for hende, men også for dig, som prøver at hjælpe og støtte hende.
Derfor er det også vigtigt at fortælle dig, at det både er omsorgsfuldt og betænksomt af dig at være der bedst muligt. Det er nemlig vigtigt at kunne hjælpe hinanden, hvis man opdager, at nogen har det svært.
For at komme tilbage til dit spørgsmål, så handler det her med at gøre noget oftest om at reagere på noget. Det med at reagere kan gøres på mange måder. Men jeg tænker, at du allerede har reageret ved at skrive ind til BørneTelefonen og dele dine tanker.
Du fortæller også i dit brev, at din kæreste ikke ønsker hjælp, da hun er fast besluttet på at ville dø. Når jeg læser dette, bliver jeg bekymret for din kæreste. Jeg tænker, at det er vigtigt, at din kæreste for noget voksenhjælp til at få den rette hjælp og støtte.
Når jeg skriver, at det er vigtigt med noget voksenhjælp, så er det fordi, at din kæreste skal have den rette og professionelle hjælp.
Det er også vigtigt, at du ikke står alene og at du også kan få mere ro i maven. Nogen skal nemlig også passe på dig i alt der her.
Hvis det er svært for din kæreste at fortælle dette til de voksne, så kan det være en god ide, at du taler med en voksen først.
Jeg kommer med to forslag til, hvordan du kan gøre:
1. Det kan være en ide at tale med en lærer, som du føler dig tryg ved. Herved kan du nemlig få sagt de ting, som du har lagt mærke til. Måske du kan føle, at du sladrer lidt ved at sige det til en voksen. Men sådan er det ikke. Du kan jo bare sige: “Jeg vil gerne sige noget, der er lidt svært. Jeg er meget bekymret for min kæreste. Hun behøver hjælp fra en voksen. Jeg har brug for, hun ikke får at vide, at det kommer fra mig.” – kunne det give mening for dig at sige noget lignende?
2. Det kan også være en idé at tale med dine forældre. Måske de kan hjælpe dig med at tage kontakt til skolen, så skolen bliver opmærksom på din kæreste. Så er dine forældre også opmærksomme på dig. Det er nemlig vigtigt, at du ikke går og bliver for bekymret og ked af det, så det påvirker din hverdag for meget. Kan du følge mig lidt i det?
Det er i hvert fald vigtigt at huske at søge noget voksenhjælp, så man ikke føler, at man står alene med sine tanker og bekymringer.
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig videre. Jeg ønsker din kæreste og dig alt det bedste.
Du er altid velkommen til at skrive ind til BørneTelefonen igen eller ringe på tlf. 116111.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
