Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg vil væk!

Hej.

Jeg tror det kommer til at blive et ret langt brev, så undskyld for det. Det ville nok også være nemmere at ringe, men jeg tør virkelig ikke.

Jeg er en pige på 15 år, og jeg skriver fordi at jeg har så meget jeg gerne vil ud med, og fordi at jeg føler mig helt lost.

Jeg har selvskadet i ret lang tid nu, jeg skærer mest i mig selv, men jeg kan også godt finde på at slå mig selv, eller slå hovedet ind i væggen.

Her for en måned siden cirka opdagede min lærer så, at jeg cutter. Hvilket hun ringede og sagde til mine forældre. Jeg har så snakket lidt med hende siden, og hun er så blevet så bekymret at hun har indberetttet kommunen. Selvom at jeg er begyndt til psykolog, hvilket jeg føler er spild af mine forældres penge.

Der har så været en socialrådgiver fra kommunen, og nu skal jeg til en speciallæge og i et forløb for selvmordstruede. Men mine forældre ved nærmest intet og det, de ved kun at jeg cutter, og jeg har ikke fortalt dem at jeg har lyst til at dø. Jeg skubber dem længere og længere væk, jeg kan slet ikke åbne op over for dem.

Jeg ved godt at jeg har brug for hjælp, men jeg føler bare at der er andre der har mere brug for hjælp end mig. Fx. min veninder der intet spiser, og som er blevet virkelig tynd. Eller min anden veninde, som noglegange bliver slået derhjemme og bliver tvunget til at gøre alt det huslige.
Det er ikke blevet opdaget, og de har mere brug for hjælp end mig, jeg kan bare ikke fortælle det til nogen. Men det bekymre mig virkelig meget.

Jeg føler mig så åndsvag, jeg har ikke engang nogen grund til at være trist og have det dårligt, jeg burde bare tage mig sammen. Jeg er bare til besvær, og jeg føler mig også så ligegyldig.

Jeg kan ikke overskue det mere, har ikke været rigtig glad i 2 år, og nu hvor det er blevet opdaget, er det kun blevet værrer. Jeg kan ikke engang sove ordenligt længere, og tanken om at forsvinde er der næsten hele tiden. Jeg vil så gerne væk fra det hele, bare tage for mange sovepiller og skærer for dybt. Det virker så nemt…

Jeg kan intet overskue,og jeg har alligevel fucked det hele op. Mine drømme bliver aldrig til noget alligevel, og jeg har ødelagt min krop. Jeg er bare til besvær, og jeg bruger andres tid og penge, det ville være så meget nemmere for alle, hvis jeg begik selvmord.

Ved ikke længere hvad jeg skal gøre, jeg vil gerne have det godt igen, men jeg føler at det er håbløst, og jeg har ingen tro på, at det nok skal blive godt igen. Jeg skrive herind fordi at jeg har et lille håb, men jeg kan ikke mere snart…

Jeg vil væk fra det hele….

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15 årige pige

Hvor var det godt du lyttede til dit eget lille, men store håb om hjælp herinde. Du skal vide at jeg er her, og vil rigtig gerne hjælpe dig. Jeg ved at det kan kræve uanede mængder af mod at skrive herind, samt viljen til at der skal ske en forandring.

Jeg er slet ikke i tvivl om at du er en vidunderlig fantastisk pige med en kæmpe hjerte for dine veninder og dem omkring dig. Jeg kan godt forstå du gerne vil hjælpe dem omkring dig. Måske skal du fotælle om det til din lærer - hun virker god til at sætte hjælp igang og til at snakke med. Måske er det også deres problemer, som gør dig ked af dig og påvirker dig at være vidne til. Jeg tænker at når du begynder at få det bedre, så vil det også være nemmere for dig at hjælpe dem omkring dig. Så for mig er det vigtigste lige nu, at du får hjælp. Hvad siger du til det?

Jeg kan godt læse at der er nogle voksne omkring dig, der prøver at hjælpe dig, hvilket er virkelig godt. 

Jeg har snakket med ret mange andre unge på din alder, som har haft lyst til at begå selvmord. I mine snakke med dem har vi snakket os frem til, at det faktisk handler om de har enormt meget lyst til at få ændret nogle ting i deres liv, og de ved ikke hvordan. Dem jeg snakkede med havde så mange tanker og følelser som de holdte inde, så det var svært at se forbi dem.

Nu ved jeg ikke om det er nogenlunde sådan du har det? Kan være det er anderledes. Men jeg læser du gerne vil have hjælp, og du rigtig gerne vil have det bedre. Så du kan begynde at smile igen.

Jeg tror, du har rigtig mange tanker og følelsersom flyder rundt inde i dig. Kan være jeg tager fejl? Jeg ser det lidt som en KÆMPE ballon hvor du står inde midt i ballonen. Rundt omkring dig flyver dine tanker og følelser, hver gang du tænker og føler bliver ballonen en smule større. Men du kan slet ikke se hvor ballonens kanter er længere. Det der kan hjælpe det er at gøre ballonen lidt mindre.

En måde er at lukke lidt luft ud af ballonen. Det har du allerede gjort ved at skrive ind til mig. Men det er enormt vigtigt at få lukket flere tanker og følelser ud. Har du mon nogle tanker om hvordan du kan gøre det? Min idé vil være at det hjælper at sige/skrive det til nogen, dine forældre, psykologen - det er ok at de ved, hvordan díne tanker er. Ligesom du har skrevet til mig, så vil det være vejen til at få delt bekymringerne - få talt om dem. Det plejer at gøre bekymringere meget mindre og måske til sidst endda gøre, at du har snor i tankeballonerne, så du ved hvad du kan gøre ved det... 

Du skriver du er begyndt til psykolog, nu ved jeg ikke hvor længe du har gået til det. Men jeg ved at psykologerne er enormt gode til at lytte, og finde på måde at komme ud med ens tanker og følelser. Men man skal lige lære hinanden at kende. Det kan være du har modet til næste gang, at fortælle psykologen omkring det her brev? Måske bare vise det?

I mine øjne er du meget værd, og du er vigtig. Dine forældre gør sikkert hvad de kan for at hjælpe dig til at få det godt igen.

Jeg ved at det kan føles som at klatre op af en bjerg, at fortælle ens forældre hvordan man har det. Men jeg ved også at når man så endelig er kommet op over skyerne, så får man overblik og udsigt til andre måder at se på det, der bekymrer og tynger. Og turen hjem igen er meget nemmere. For der kan dine forældre også hjælpe dig igennem. For at de kunne hjælpe dig lidt mere, så vil det hjælpe at du tog dem tættere på dig igen - måske endda helt tæt på.

Du skriver du har drømme, hvilke drømme mon det kan være? Drømme dør aldrig, det kan være de ændre sig lidt, men de er der altid.

Det var godt du tog mod til dig og skrev ind. Du har lyst til at der sker en forandring i dit liv, så du kan begynde at smile igen. Du har et håb, og det håb skal du holde fast i. Du er en vidunderlig pige, som jeg tror på, kan meget mere end du kan se lige nu. Jeg er ikke i tvivl om, du nok skal få smilet tilbage på dine læber. 

Du er meget velkommen igen - også på telefon og sms 116111

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat