Jeg vil ikke leve mer’

Kære pige på 12 år, 
Tak for dit brev.
Hvor er det godt, at du skriver herind og fortæller hvordan du har det. Det er en stor ressource at turde række ud efter hjælp.
Jeg er ked af at høre at du har det så dårligt at du tænker på selvmord. Ved du mon hvornår og hvordan de tanker begyndte? Mon der er sket noget særligt der har gjort dig rigtig ked af det og bange?
Nogle gange når man er rigtig ked af det, kan det føles som en udvej at tænke på at gøre en ende på livet. Jeg er dog overbevist om at det ikke er løsningen og at der altid er en anden udvej. Derfor tænker jeg også, at det er rigtig vigtigt at du får hjælp til de tanker du går og tumler med. 
Når man har det rigtigt svært, kan det nogle gange føles som om folk er ligeglade eller at man ikke er elsket. Ofte er det fordi omverdenen ikke er klar over, hvordan man har det, eller at de ikke ved hvordan de skal reagere eller gøre. Du skriver at du har talt med din mor. Det er jeg glad for at høre. Jeg kan godt forstå, at det kan være rigtigt svært at tale med din mor om dine tanker. Det kan ofte være svært at tale om sine forældre, fordi de er så involverede at det kan være svært for dem at hjælpe.

Jeg tænker at din mor er blevet meget ked af at du har det så dårligt, og at hendes reaktion måske har gjort dig endnu mere ked af det. Er det mon sådan du har det? Det er vigtigt at du husker på, at din mor kun reagerer fordi hun elsker dig og bliver bekymret, og ønsker at du får det bedre. Jeg er sikker på at hun godt ved at du ikke har det sådan som du har, for at såre hende. Mon du ser det på samme måde?
Jeg tænker at det er meget vigtigt, at du får talt med en voksen om, hvordan du har det og om at du tænker på selvmord. Ofte hjælper det at snakke med nogen, så man ikke går med det hele alene. Er der mon en voksen, som du vil have tillid til at snakke med? F.eks. en lærer eller en anden voksen som du kender? Det kan være du har behov for at få noget hjælp til dine tanker, men det første skridt er at få det sagt til en voksen. 

Du har skrevet til os et par gange med navnet Svane, og jeg tænker på om, du har mod på at ringe, sms'e eller logge på Chatten og få en snak med os der. Her har vi mulighed for at snakke sammen og spørge ind til det, du fortæller og du kan spørge ind og fortælle, hvad du synes om det i samtalen. Vil det være en idé for dig, at snakke mere direkte med en af os på BørneTelefonen? Du kan jo sige i telefonen, sms'en eller chatten, at du har skrevet til mig i brevkassen og nu har mod på at snakke/chatte med en rådgiver.
Jeg håber du har fået nogle råd du kan bruge. Du er altid velkommen til at skrive til os igen, eller til at ringe til Børnetelefonen på 116111 og tale med en rådgiver. Det er anonymt og gratis, og vi vil gerne hjælpe dig.
De bedste hilsner Børnetelefonen