Brev

Jeg vil for en gangs skyld søge hjælp.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Mange tak for dit brev. Hvor er det rart, at du har mod på at skrive og bede om hjælp - også selvom du siger, at du ikke ved, hvad du regner med at få ud at det. Nogen gange kan det være en hjælp i sig selv, at få sat ord på hvordan man har det og få det sagt højt. Det skaber desværre ikke mirakler, men det kan ofte lette det pres man kan føle, når man har det, som du beskriver.

Det lyder som om, det er rigtig svært at være dig for tiden. Der er mange omkring dig, som du skal tage hensyn til, men som måske ikke altid tager det store hensyn til dig? Du fortæller om oplevelser, som både er sket førhen og om oplevelser som sker nu, men som alle er meget store oplevelser at stå alene med som 13-årig. Når du samtidig siger, at både dine forældre og venner flere gange har opfordret dig til at søge hjælp, får det mig til at tænke, om det betyder, du ikke har fået professionel hjælp på noget tidspunkt?

De situationer du beskriver både med seksuelle overgreb, mobning, selvskade og din veninde, som har det så svært selv, er alle situationer og emner, som ikke bare forsvinder af sig selv. Alle de erfaringer og oplevelser vi gør os gennem livet, sætter sig i os og præger vores udvikling. Nogle situationer og oplevelser kan vi selv klare, mens der er andre, som vi helst skal have hjælp til at bearbejde eller forstå. 

Der er, så vidt jeg ved, ikke nogen mennesker, som går gennem livet uden at have behov for hjælp fra andre ind i mellem. Men nogen mennesker kan have så svært ved at bede om hjælpen, at de først får den al for sent. Jeg gætter på, at du nok opfatter dig selv som en fra den kategori..? Men jeg kunne godt tænke mig at prøve at udfordre den opfattelse lidt, det håber jeg er okay...

Jeg tænker nemlig, at du allerede har taget flere skridt i retning af at bede om hjælp. Du har betroet dig til dine venner, som er bekymrede for dig, og så har du skrevet til BørneBrevkassen. Begge dele ser jeg som et udtryk for, at du faktisk godt kan bede om hjælp, også selvom det ikke er let for dig... Og selvom jeg kun kender dig ud fra det brev, du har sendt, så tænker jeg faktisk, at det nok er blevet tid til at bede mere direkte om hjælp, end du hidtil har gjort... Mon du kan finde styrken til det?

Jeg tror nemlig, du kunne få hjælp til at få det bedre, hvis ikke du selv gik alene rundt med din tanker. Hvis du på nogen måde kan, så vil jeg foreslå dig, at du sagt til en af dine forældre at du har brug for at få noget hjælp. Og så vil jeg foreslå jer, at I enten går til jeres læge og taler med ham eller hende om hvilke muligheder for hjælp, der er eller at I kontakter PPR, der er kommunens pædagogiske, psykologiske rådgivning.

(Det kan også være, det vil være en god start, hvis du sidder sammen med dine forældre og fortæller, hvad du godt kunne tænker dig, eller hvad du kunne håbe på, der kunne ske. Derfra kunne dine forældre så undersøge, hvilke muligheder for hjælp der er at få.)

Det er i hvert ikke meningen, at man som 13-årig skal klare sine problemer alene eller gå rundt og have det så skidt, at man har lyst til at gøre en ende på sit liv.

Jeg tænker, det er rigtig vigtigt, at du får hjælp til at finde livsglæden og samtidig få bearbejdet nogle af de oplevelser du bærer rundt på. Hvis du ikke føler, at du kan tale med dine forældre om hvordan du kommer videre, vil jeg opfordre dig til i første omgang at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af vores rådgivere. De har nogle gange nemmere ved at give mere præcise råd/ forslag, når de har mulighed for at tale med dig samtidig.

Og så er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive til BørneBrevkassen igen, hvis du ikke føle,r det her gav dig svar nok.

De allerbedste hilsner fra
BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat