Kære pige 12 år,
Tak for dit brev. Hvor er det flot, at du har haft overskud og mod til at skrive. Jeg kan godt læse, at du ikke kan klare mere, som du skriver, og det kan jeg godt forstå med alt det, som du har at tænke på. Men hold fast i dit flotte mod og overskud, som dit brev til os viser, det skal være med til at hjælpe dig videre.
Først vil jeg sige til dig, at det er flot, du har fortalt dine forældre, hvordan du har det. Det er ikke altid forældre forstår første gang, man siger noget er svært, eller at de ved, hvad de skal stille op, når ens børn ikke har det godt. Men du har på trods af det kæmpet for at blive hørt, og det er bare virkelig flot. At du er så ærlig, om hvordan du har det, gør at dine omgivelser vil komme til at have lettere ved at hjælpe dig.
Jeg ved godt, at det kan være svært igen at skulle snakke med dine forældre, men det er deres ansvar at passe på dig og hjælpe med det, som er svært, eller hjælpe med at finde den hjælp til dig, som du har brug for lige nu. Det er ikke rimeligt, at du skal være alene om alle dine tanker og følelser. Kunne du finde lidt mere mod og få fortalt dine forældre, at du gerne vil have noget hjælp til at få det bedre. Jeg tænker, at det er vigtigt, det er en psykolog på skolen eller læge I kontakter, og at de som fagpersoner hjælper dig, og at dine forældre bare skal være en støtte.
Når angsten får fat i dig og fylder dine tanker, så er det supervigtigt, at du har eller får nogle redskaber til at tackle den. Når man har noget man ved, at man skal prøve at holde sig fra at tænke på, så er det endnu sværere at lade være med at tænke på og måske får tankerne endnu mere plads og er med til at give dig den følelse af influenza, som du beskriver. Jeg tænker, at det er en rigtig god ide at tale med en psykolog. En der kan stille dig de rigtige spørgsmål og hjælpe dig med at give nogle redskaber på, hvordan du får brudt den vane, din krop har givet dig med at gøre dig syg.
Vaner/angst kan godt tage tid at få brudt, men hvis man kan få nogen måder at tænke på, når vanen/angsten rammer, så kan man begynde at øve sig, det er vigtigt at angsten/ vanen ikke får lov at styre ens liv, og jeg tænker, at det måske er det, som er ved at ske for dig lige nu, og det skal stoppes. Det kan en psykolog hjælpe dig med. Jeg håber du har mod på at snakke med dine forældre eller din skolelærer - måske vise dit brev og mit svar. Du beskriver så fint, hvordan du har det og den hjælp du har brug for.
Jeg ved godt, at alt det her kræver mere mod af dig, og det håber, jeg du har. Hvis det hele er for meget og uoverskueligt kan du også starte med at ringe eller sms'e til BørneTelefonen 116 111, hvor vi også er klar til at snakke med dig.
De kærligste hilsner fra BørneTelefonen
