Jeg vil bare gerne forsvinde

Kære pige på 15 år.

Det lyder både svært og ensomt, at du har gået så længe og haft det dårligt med dig selv. Du har forsøgt at klare det selv, ved at cutte og ved at skjule dine selvmordstanker.

Jeg taler med mange andre unge, der har prøvet at klare problemerne selv, på den samme måde, som du har gjort. Mange af dem har fortalt mig, at de skjuler deres problemer, fordi de skammer sig over, at de ikke bare klarer livet helt perfekt. Mange vil heller ikke belaste deres forældre med bekymringer. Måske kan du genkende det?

Lige nu er du chokeret over, at din lærer har opdaget, at du cutter, og at dine forældre nu ved det. Det kan jeg godt forstå, for man kan føle sig meget nøgen og sårbar, når ens hemmeligheder bliver afsløret.

Men jeg kan fortælle dig, at selv om det lige nu føles forfærdeligt, at det er kommet frem, så er det den eneste måde, du kan få det bedre.

Det lyder som om, der er mange, der har spurgt dig om, hvorfor du cutter? Det kan være et ubehageligt spørgsmål at få, for de fleste, ved det faktisk ikke. Jeg synes, at dine ord om, at du ikke har det godt med dig selv, er forklaring nok. Men det kan være svært at forstå for andre mennesker, der ikke har prøvet det.

Når man vælger at cutte, er det altid et tegn på, at der er noget i livet, der ikke fungerer og som gør ondt indeni. Det kan være problemer i familien eller det kan være problemer med sig selv. Du har sikkert opdaget, at når du cutter, er det kun den fysiske smerte, du mærker. Og det dulmer den indre smerte hos dig.

Men du har sikkert også opdaget, at det kun varer et stykke tid, og så vender den indre smerte tilbage. Det er ofte en ond cirkel, man kommer ind i. Det er fornuftigt, at du nu har valgt at skrive til BørneTelefonen, for dit brev kan være starten på, at du får det bedre. Noget af det, der er vigtigt er nemlig, at få snakket med andre om sine problemer. Det lyder måske nemt for nogen, men for andre kan det være helt uoverskueligt at skulle sætte ord på sine følelser.

Det lyder som om, at du har det sådan. Men dit brev er en rigtig god start. Her får du faktisk fortalt om dig selv, på en god og klar måde. Så du kan godt!

Der findes en rådgivning, der hedder LMS. Her er de meget dygtige til at rådgive og vejlede unge som dig. Jeg vil foreslå, at du kigger på www.lmsos.dk og ser, hvad de kan tilbyde dig. Der er også tilbud til pårørende. Måske kunne du og dine forældre sammen kigge på, hvordan de kan hjælpe. Og som du kan se, er du ikke alene.

Måske skulle dine forældre kontakte skolen igen og bede om et møde, hvor I 3 og din lærer deltager. Som du skriver, står eksamen for døren, og du har brug for en plan for, hvordan du skal håndtere det. Den plan skal I lave i fællesskab. Jeg tænker også, at du kunne have glæde af at tale med skolens psykolog. Han/ hun er der for at hjælpe børn og unge som dig. Og en psykolog har mødt mange unge, der lige som dig har svært ved at tale om deres problemer.

Til sidst vil jeg sige til dig, at jeg håber inderligt, at du har lyst til at gå videre med dine problemer, så du kan få noget hjælp. Det fortjener du.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen