Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg tror jeg lider af DPP.

Hej.
Jeg er en pige på sytten og jeg er ret sikker på at jeg lider af DPP (high functional depression). Jeg har haft selvmordstanker og været selvskadende. Jeg har også voldsomt mangel energi og overskud. Jeg er begyndt at have rigtig svært ved at koncentrere mig og min hukommelse er også blevet en del værre. Jeg har svært ved at lave lektier, huske rutiner og samtaler. Jeg arbejder langsommere og dårligere end jeg plejer og nogle gange falder jeg i søvn når jeg kommer hjem fra skole af ren udmattelse. Jeg plejede at være meget social og havde tit planer næsten hver dag. Nu har jeg måske planer en gang om ugen og jeg har sjældent lyst til at være social med andre end min kæreste. De fleste af mine hobbyer er gået helt i stå, fordi jeg simpelthen har mistet interessen for dem ud af ingenting. Min appetit svinger helt sindssygt og ofte skal jeg tvinge mig selv til at spise. Jeg føler tit at jeg har svært ved at få ro i hoved og hvis der er noget jeg er bekymret for eller noget der stresser mig, kan tanken om det sidde i hoved indtil jeg løser det. Jeg føler at alting bliver uoverskueligt og at det ikke er det værd at blive ved med at skulle kæmpe med ting som alle andre unge på min alder bare gør som en selvfølge. Jeg har også dage hvor jeg ikke rigtig kan føle noget, jeg føler mig ”numb” som er den bedste måde jeg kan beskrive det på. Jeg føler næsten at jeg mangler alle mine følelser og at jeg bliver tom indeni.

To gange har jeg forsøgt at søge hjælp hos læger og på en akut psykisk modtagelse. Begge gange har jeg fået at vide at jeg intet fejler, fordi jeg er for velfungerende. Jeg passer min skole, går i bad hver dag og kan for det meste opretholde en normal facade udadtil, men indeni er jeg så udmattet og alt er en kamp. Jeg føler slet ikke at jeg bruger mit fulde potentiale til noget som helst. Det lidt ligesom at svømme med tøj på. Man kan godt, men det er meget svært, udmattende og langt fra optimalt. Jeg har mange symptomer til depression, men jeg mangler den del hvor man ikke fungere normalt, for det gør jeg stadig på mange punkter. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre for at der er nogen der vil tage mig seriøst. Jeg har flere gange overvejet at prøve på at tage mit eget liv, bare for at blive hørt, men jeg har jo egentlig ikke rigtig lyst til det, jeg vil bare gerne have hjælp så jeg bliver mit gamle jeg igen. Jeg ved at der er noget galt, for en normal ung pige på min alder har det ikke sådan.

Jeg aner ikke hvordan jeg skal få nogen til at lytte og det har jeg virkelig brug for.

Hilsen en meget desperat pige

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år.

Mange tak for dit fine brev. Du får på meget fin vis sat ord på, hvordan du har det, samtidig med, at du beskriver en utrolig vanskelig problemstilling, som jeg tror mange unge kan nikke genkendene til. Jeg kan godt forstå, du er frustreret. Du beskriver, hvordan du føler dig følelsesløs, træt og udmattet, og har selvmordstanker og selvskade, men du alligevel kæmper dig igennem, kommer i skole, passer dine ting, holder “facaden”. Men netop det, at du kæmper, bliver tolket som, at du er for velfungerende til at have en depression, og du får følelsen af, at ingen vil lytte eller tage dig seriøst. Øv!

Psykisk sygdom er en svær størrelse, fordi den ikke kan måles og vejes, og fordi den er forskellig fra person til person. Helt grundlæggende ligger spørgsmålet, hvornår har man en psykisk sygdom? For vi har alle dårlige perioder, og vi kan alle have forskellige tegn og symptomer, som ikke betyder vi har en psykisk sygdom, hvis vi ellers har det nogenlunde. Diagnoserne kommer i spil, når symptomerne påvirker personen i en sådan grad, at det giver mening at kigge nærmere på det, og gennem en eventuelt diagnose hjælpe personen til at få det bedre. Og der kigger man ofte på, hvordan symptomerne påvirker personens liv og hverdag. Kommer han/hun i skole, til fritidsaktiviteter, er social, spiser, sover, og kan personen glæde sig til noget, have gode stunder m.m. Som du også selv skriver så har de, som du har snakket med, vurderet at du ikke har en depression, og sagt at det er fordi du er for velfungerende. Og det kunne jo også godt have været rigtigt, da det også er vigtigt, at lægerne kun diagnosticerer dem som egentlig har en depression.

Men man kan godt have en depression og stadig gå i skole. Jeg har hørt fra flere unge, som har haft en depression, eller angst, eller noget tredje, at klassekammeraterne og lærere slet ikke havde opdaget noget. Man kan godt være velfungerende og have det dårligt samtidigt. Tærsklen for, hvornår man ikke længere kan svømme med tøj på, som du så fint beskriver, er meget forskellig. Men det at have selvmordstanker, det skal tages seriøst, det er et tegn på at noget er galt, og man har brug for hjælp.

Mit råd til dig er derfor at forsøge at få hjælp igen. Gå til din læge igen, nogle gange er det, at man kommer igen, måden at vise lægen, at problemet er større end først antaget. Jeg tænker på, om dine forældre går med dig til lægen, og hvad de tænker om al det her? Kan de mærke på dig du har fået det skidt? Det ville være fint, hvis en af dem kan gå med dig. Nogle skoler har en psykolog tilknyttet, måske giver det mening at få en snak med denne også? Så skriver du, at du har været på skadestuen, og der er man også altid velkommen til at henvende sig igen, hvis man igen har akut brug for hjælp. Til hver en tid, tag på skadestuen, hvis dine tanker om selvmord tager til i styrke.

Jeg tænker, du måske kunne tage dit fine brev til os med til din læge, psykolog eller skadestue? For her har du virkelig fint fået beskrevet, hvordan det er at være dig lige nu.

Bliv ved med at passe godt på dig selv og for at få det bedre.

Jeg håber du kan bruge mine tanker og råd. Jeg synes virkelig du er sej, og jeg tror din måde at gøre det på; forsøge at få hjælp og fortsætte din hverdag i det omfang du kan, kan hjælpe dig i det lange løb til at få det bedre.

Du er til hver en tid velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111 eller bornetelefonen.dk. Og jeg ved du også er velkommen på Livslinjen.dk, som er dem som også er gode at tale med om selvmordstanker.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat