Kære 13 årige pige
Jeg læser og besvarer breve fra børn og unge i hele landet, og jeg kan fortælle dig, at der er flere piger og drenge, som sidder med en lignende smerte som dig indeni.
Denne smerte kommer til udtryk på forskellige måder og for dig, har den resulteret i, at du er begyndt at gøre skade på dig selv ved at skære dig i låret.
Det er godt, at du skriver ind til os, og du skal vide, at det er noget, vi tager alvorligt hver gang, at et barn eller en ung fortæller om, at de har det svært.
Det er ikke godt, at du har så ondt indeni, at du føler, du er nødt til at gøre skade på dig selv.
Derfor er det vigtigt, at du får talt med nogen om, hvordan du har det. Du har forsøgt at tale med din mor, som har fortalt dig, at det er dine hormoner.
Jeg kan fortælle dig, at hormoner ikke som udgangspunkt giver selvmordstanker og/eller behov for selvskade. Dine hormoner kan påvirke dit humør i en vis grad, men dine mørke tanker udspringer af noget helt andet, der blot venter på, at du tager hånd om det. Om dig selv.
Du har talt med to veninder om, at du har skåret i dig selv. Hvordan reagerede de på det, du fortalte? Var de lyttende og forstående?
Nogen kan godt blive lidt forskrækkede, når dem de holder af, fortæller at de har det så skidt og det kan være en god idé, at have en voksen med i samtalen.
Det kunne fx være din mor, en lærer på jeres skole eller en af dine venners forældre, som du føler dig tryg ved.
Nogle gange har voksne mennesker dog lidt svært ved at forstå, hvor alvorligt det faktisk er, det man som barn og ung føler. Derfor har de brug for at få det fortalt meget tydeligt. Jeg synes derfor, at du skal gøre endnu et forsøg på at fortælle din mor, at du er rigtig ked af det, og at du har brug for hendes støtte til at få det godt igen.
Jeg vil foreslå dig, at du enten selv eller sammen med din mor, taler med din læge om, hvordan du har det. Din læge kender andre fagpersoner, som hver dag arbejder med børn og unge, der oplever selvmordstanker og din læge kan derfor henvise dig – fx til en psykolog.
Der er to grunde til at jeg synes du skal involvere din mor. Den ene er at det kan være en stor støtte, at have en med som kender dig, når du skal fortælle lægen om noget, du synes er svært. Det kræver selvfølgelig at du føler dig tryg ved at have din mor med.
Den anden grund er, at du er under 18 år. Det betyder at din læge skal informere dine forældre om dig. Lægen kan godt lade være at fortælle dine forældre, hvad I taler om, hvis han eller hun vurderer, at det vil skade dig og du kan fortælle lægen, at du ikke ønsker dine forældre skal vide noget, men det er i sidste ende din læges beslutning.
Hvis du ikke føler dig klar til at tale med hverken din mor eller din læge, er der også mulighed for at kontakte en organisation som Headspace. Der kan du tale med den samme rådgiver flere gange.
Jeg ved fra andre unge, at de kan være virkeligt gode at tale med. Du kan også kontakte os igen, så kan vi måske sammen tale os frem til flere muligheder, der vil kunne hjælpe dig i denne periode. Du kan ringe til os på 116111, og du kan være helt anonym.
Derudover har du mulighed for at finde viden om emnet selvskade på BørneTelefonens hjemmeside.
Der er gode råd, til hvordan du kan fortælle om det, du synes er svært samt til, hvordan du minimerer selvskaden. Der er også breve fra andre børn og unge, som beskriver hvordan de føler, og hvordan de tackler det. Her er et link: BørneTelefonen – selvskade
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig i gang med at tage kærligt hånd om dig selv, så du kan få det godt igen.
Kærlig hilsen fra BørneTelefonen
