Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg kender en.

Hej brevkasse.

Jeg har for nylig fået en ny veninde, som jeg synes er sød og flink. Jeg kan ikke lide hende, hun er bare en god ven.

Hun har skrevet til mig om sin bedste ven som har seriøse problemer i hjemmet. Efter hvad jeg har hørt er jeg lidt i chok over at hære hvad han har gennemlevet.

Jeg hører at hans mor ikke snakker med ham, hun kan ikke lide ham og synes han er en nar. Hans biologiske far døde for nogle år siden. Hans mor har lukket hans facebook fordi hun ikke synes at han må snakke med andre mennesker.

Moren har fundet en papfar som slår ham, drengens papsøster er kærlig mod ham. Han ryger, men prøver hyppigt at stoppe. Hvis han tager en smøg for han tæsk af papfaren. Han har haft selvmordstanker og har også prøvet at tage sit eget liv en gang. Han cutter, han har store ar og har ikke fortalt det til andre end hans bedsteveninde som har sagt det til mig fordi hun ikke kan holde på det.

Jeg kender ham ikke, men synes han lyder som en der har brug for hjælp, han har lyst til at få hjælp. Han har sagt han leder efter en ny plejefamilie alene, jeg ved ikke hvordan.

Jeg synes det er så flot af min veninde at dele det med mig, og jeg har rigtig ondt af drengen.

Han er 13 år gammel og går i 7. Klasse. Jeg er 14 år gammel og går i 8. Klasse. Jeg havde bare kyst til at dele hans historie og høre hvilke muligheder der er for at hjælpe ham!

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Tak fordi du skriver til os. Du viser utrolig meget omsorg og bekymring, både overfor din veninde og hendes ven. Du er en rigtig god ven.

Jeg vil give dig helt ret i, at din venindes ven lyder som en, der har brug for hjælp - for det er på ingen måde ok, det han bliver udsat for derhjemme. Jeg vil komme med nogle forslag til, hvad man kan gøre i denne situation.

Det er godt, at han har fortalt din veninde om sine problemer. Når man fortæller om sine problemer til en ven, gør det, at man ikke går i det helt alene. Tit kan det virke lidt lettende og man kan måske støtte sig lidt op ad den person, man har fortalt det til. Det ville være rigtig godt, hvis han eller din veninde fortalte om det til en voksen. Det kan være en i familien som vil hjælpe, en lærer, en pædagog eller måske dine eller din venindes forældre. Måske kan I sammen støtte ham i at få den hjælp, der absolut er brug for. 

Måske ved du godt, at det er ulovligt at slå børn i Danmark. Hvis en voksen ved, at det sker for et barn, så har de pligt til at hjælpe. Det er ved at kontakte kommunen og fortælle om det, derefter så skal kommunen hjælpe barnet. Det kan være at finde et andet sted at bo eller få hjælp i familien til at stoppe volden. Hvis man som barn gerne vil flytte, kan man også selv ringe til kommunen.

Her på BørneTelefonen kan man også få hjælp til at snakke med sin kommune om de ting der sker derhjemme og de ønsker man har. Det er vores bisidder, der hjælper ham. Først snakker de med ham og aftaler, hvad de skal sammen skal videre. Det kan fx være at få et møde med kommunen, hvor bisidderen er med til mødet og sikre, at rettigheder og regler overholdes og at han er tryg ved at være der. Efter mødet snakker han og bisdderen sammen om mødet og hvad de videre skal gøre. Måske er det det han har brug for -  det er gratis

Mit bedste råd til dig vil være at få din veninde til at råde sin ven til selv eller sammen med veninden at ringe til BørneTelefonen på 116111. Her sidder vi klar til at rådgive og klar til at hjælpe, og man kan være helt anonym, hvis man har lyst til det. Det kan måske også være en idé at vise brevet her til din veninde.

Jeg håber, du kunne bruge mine råd, og at din venindes ven får noget hjælp - det tænker jeg nok skal lykkes med jer to omkring sig.

Bedste hilsner BørneTelefonen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat