Jeg kan snart ik’ mer’

Hej Børnetelefonen!

Jeg er en dreng på 15 år. Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte. Her for nogle uger siden fik jeg konstateret en moderat depression med symptomer fra en svær depression. Det er noget jeg har haft problemer med hele mit liv, men det er først nu vi har kontaktet en læge. Og er gået videre med det. Jeg bor hjemme med hele min familie og så er jeg i et langdistanceforhold. Jeg kommer fra Nordsjælland og min kæreste kommer fra Langeland. Jeg kan starte med at skrive lidt om da vi mødtes og efter det for det har en stor betydning for hvordan jeg har det. Vi har været sammen og over to måneder men har kendt hinanden i noget længere tid, da vi mødte hinanden i Italien og der var sammen en dag på hendes campingplads hvor efter vi bliver enige om at det ikke skulle være sidste gang vi skulle mødes. Da vi så begge kommer hjem fra ferie finder vi så en weekend 3 uger efter. Vi holdte kontakten. Vi skrev og snakkede sammen konstant men ugen efter der starter langelandsfestivalen. Tingene der begyndte bare at gå ned af bakke og en af de sidste dage til langelandsfestivalen får jeg afvide af min kæreste (på det tidspunkt var vi kun flirts) at hun havde kysset med en anden… Det var noget der ramte virkelig hårdt på mig og jeg var helt væk selvom vi bare var flirts så ødelagde det mig bare fuldstændig, fordi vi begge var blevet enige om at vi kunne stole på hinanden… En uge efter langelandsfestivalen var slut skulle jeg over til hende og der snakkede vi om hvad vi skulle gøre fremover. Hun har det virkelig dårligt med det der skete der, og hun fortryder at hun gjorde det. Det var en fantastisk weekend der og jeg finder så ud af at hun har angst og at det var det der havde været lidt skyld i det fordi hun var ange for at hun ikke ville se mig igen osv.

Jeg har det stadig meget svært til den dag i dag med det der skete. For frygten af at hun vil gøre det igen er der bare hele tiden. Jeg har haft det så svært som jeg har har det lige for tiden siden min fødselsdag d. 12 september og min kæreste har været der for mig hele tiden og har hjulpet mig men her for en uge siden havde vi en snak om det at jeg hele tiden er trist og det er hun kort fortalt træt af.. Jeg var nemlig blevet lidt sur over at hun havde valgt at være sammen med hendes familie hel efterårsferien i stedet for at være lidt sammen med mig for jeg føler at hun hele tiden er sammen med hendes familie og vi ser ikke hinanden særlig tit (ca. hver tredje uge) så det gjorde mig bare ked af at hun hellere ville være sammen med hendes familie i stedet for mig. Jeg spurgte hende så om hun på et tidspunkt havde haft tanken om at slå op og det havde hun. Jeg spurgte hende om hvorfor præcist og hun sagde, at det som kæreste er virkelig irriterende at hun hele tiden skal høre på mig der kan klage om alt og sige alle de her dårlige ting om mig selv. Jeg har det virkelig dårligt nu med at indblande hende når jeg har det dårligt for jeg er bange for at hun så ik vil mere. Jeg er bange for at hun ikke gider mig mere og at det snart er slut for det eneste der holder mig i live er hende. Jeg har rigtig mange pige venner som jeg kender rundt omkring i landet og nogle jeg ikke har mødt men det er som om vi er bedste venner for vi kender alt til hinanden. Jeg går i en ren drengeklasse men jeg holder lidt dem alle ude for hvad der sker, eller altså alle i klassen ved det godt, men jeg kan bare få lidt for meget af dem og så er det jeg ikke rigtig snakker med dem om det. Min familie gør alt hvad de kan for at hjælpe mig og er der for mig men jeg er bare fuldstændig ligeglad med dem, jeg kan virkelig ik mere af alt det her.

Jeg kan ikke leve med mig og jeg vil bare gerne væk. Jeg sover ikke mere, jeg græder når jeg skal i seng, når jeg er i skole, når jeg er i bad.. Jeg græder hele tiden. Jeg tænker på selvskade og selvmord hele tiden. Jeg tænker på hvordan jeg skal gøre det, hvordan jeg kan gøre det bedst. Jeg har virkelig meget lyst til at tage væk hjemmefra og jeg har endda lavet en plan over det hele. Hvordan, hvad jeg skal have med, hvor jeg skal hen osv… Jeg er bekymret for mig selv og hvad jeg kan gøre. Jeg har tabt mig så jeg nu er undervægtig. Jeg spiser ikke særlig meget. Jeg drikker ikke rigtig noget, for jeg synes ik jeg fortjener det. Jeg har mavesmerter ret tit og jeg er svimmel hele tiden. Jeg har ingen energi. Jeg har ikke noget overskud tilbage. Jeg kan virkelig ik mer… Jeg skal være sammen med min kæreste i morgen for den dag jeg skriver det her og jeg håber at det kan hjælpe mig med at få det bedre. Hvis der ikke sker noget tror jeg ik at jeg holder meget længere.

Undskyld for den lange besked. Jeg havde bare brug for at skrive det ned.

Tak for det på forhånd…