Jeg kan bare ikke mere….

Kære pige på 11

Tak for dit brev, hvor du beskriver nogle svære ting i dit liv lige nu. Jeg er glad for, at du har kontaktet BørneBrevkassen, for det lyder til, at livet er rigtig hårdt for dig lige nu, og ingen fortjener at være så ked af det, som du beskriver.

Som du skriver, så er der flere ting, der bekymrer dig for tiden, og jeg vil prøve at tage stilling til de områder, du taler om. Det håber jeg kan give dig lidt støtte.

Jeg vil starte med at tage fat på de tanker, du beskriver, som handler om, at du er ked af det hver dag og tænker på, om livet er værd at leve. Det gør mig ondt at høre, at du nogle gange tænker, at der ikke er så meget at leve for i dit liv lige nu. Der er flere børn og unge, der overvejer at cutte, når man er rigtig ked af det, og det er trist, at man tænker på at gøre det, fordi det er en måde, man gør sig selv ondt på. Jeg håber, at du kan finde støtte i at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116 111 og måske tale med nogen, så du ikke tænker på at gøre dig selv ondt, for det kan man også blive ked af at have gjort bagefter.

Du skriver også, at du har drømme om fremtiden. De drømme ville jeg gerne have hørt om, og det er rigtig vigtigt, at du holder fast ved dine drømme. Som tiden går, bliver du ældre og får mere ansvar for dit liv, og du får mulighed for at udleve dine drømme - for det er dit liv, og dig der bestemmer, hvordan du vil leve det.

Når man er 11, som du er, så er man dog stadig et barn og har brug for andre, der tager sig af en. Derfor kan jeg godt forstå, at konflikter med vennerne og mor og far kan gøre dig rigtig ked af det.

Hvor er det nogle uretfærdige ting, du har været ude for med dine venner. Du skriver om nogle forskellige venner; at der nogle gange har været gode venskaber, og nogle gange går det skævt med venner og veninderne. Jeg kan høre, at det betyder meget for dig at have gode venner tæt på, og at du godt kan li' at være en god veninde. Det er en virkelig god egenskab, du har - at være en god veninde, og det er jeg sikker på vil komme dig til gavn i mange venskaber i fremtiden. Du skriver, at du ikke ka li', når venner er falske overfor dig, eller når din veninde siger fornærmende ting til dig. Det er godt, at du er opmærksom på, at det slet, slet ikke er i orden, at hun taler sådan til dig, og at det ikke er sejt at være falsk, som de andre piger kan være nogle gange.

Måske føler du dig lidt alene nogle gange, fordi du ikke lige vil være med til at tale grimt om andre eller være falsk. Det er hårdt at skulle kæmpe imod sådan noget, især alene, men jeg beundrer dig for, at du ikke vil være en del af det negative, som nogle af pigerne omkring dig går op i.

Det lyder som om, at du har forsøgt at få hjælp fra din lærer og inspektøren, men det lyder som om, at du føler, de har et billede af dig, som du ikke synes er helt rigtigt. Du lyder afklaret omkring, at du måske ikke kan få så meget støtte fra din lærer, og det er jeg ked af at høre.

Jeg tror, du ved bedst, hvordan din lærer er, så jeg vil bare understrege, at det ikke er meningen, at en lærer gør forskel på sine elever og kun vil støtte nogen. Selvom der er sket det med Skype-samtalen, så er det din lærers pligt at støtte dig, når noget er svært. Alle kan komme til at gå over stregen, og det lyder som om, at der er nogle større problemer omkring pigerne i klassen, så du må huske på, at det ikke er dig, der er problemet i den klasse; det er nogle dårlige mønstre, der er kommet mellem jer piger, og det er ikke nogens skyld, men det er læreren og inspektøren, der burde hjælpe jer til at få det bedre.

Men du skriver, at du skal skifte skole, og det er måske godt, så du ikke længere skal være en del af den negative stemning, der desværre er kommet i jeres klasse. Jeg håber, at du glæder dig til den nye skole, og at det er en del af de drømme, du går og tænker på.

Det lyder ikke rart, at både din mor og far råber for meget af dig. Du skriver, at det er almindeligt i Vietnam, hvor de kommer fra. Jeg kan høre på dig, at du godt ved, at det ikke er helt i orden, at de råber så meget, selvom de er fra et andet land.

Måske du en dag kunne prøve at tale lidt med din mor eller far og se, om du kunne sige til en af dem, at du faktisk bliver ked af det, når de råber? Det er en idé, og du kan prøve det, hvis du har lyst til det. Du kunne også prøve at skrive et lille brev om det til din mor eller far, hvis du synes, det ville være rarere for dig. Grunden til at jeg foreslår det er, at jeg tænker på, at det måske er en god idé, at de får at vide direkte, at du bliver ked af det, og at det fylder ret meget for dig. Måske vil det få dem til at tænke over at råbe, og måske vil det ændre noget. Jeg kender desværre ikke din familie, men det er tit en god start, at man prøver at tale lidt om det, der er svært. Det kan være, at din mor og far ikke helt ved, at du bliver ked af det, når de råber. Måske er du så god til at "holde masken" og ikke vise dem, at du er ked af det..?

Jeg fornemmer, at du i det hele taget går meget med de her store og svære tanker alene, og det er måske blandt andet fordi, du er så god til at holde tingene for dig selv. Men når man er så ked af det, som du skriver, så bliver det tit meget større inde i ens hoved, end det burde være. Noget af det, der kan hjælpe er, at man fortæller lidt om det til nogen, man kender. Det kan være rigtig svært, det ved jeg godt.

Du skriver jo faktisk også, at du har sagt nogle ting til din veninde, f.eks. hemmeligheder, og så har hun sagt det videre. Det synes jeg var fejt af hende, og det er sådan noget der gør, at man måske ikke har lyst til at tale med nogen om, hvad der kan være svært.

Selvom du har oplevet det, så håber jeg, at du vil prøve at tale med nogen om, hvordan du har det, ligesom at du har åbnet op og skrevet her til BørneBrevkassen. Vi vil rigtig gerne hjælpe børn med at øve sig lidt i at tale med nogen om, hvordan man har det. Du kunne også prøve at bruge BørneChatten eller BørneTelefonen, hvis du har mod på det.

Jeg håber, at du finder lidt hjælp i det her svar, og at du forstår, hvad jeg mener med, at det kan hjælpe rigtig meget at tale lidt med nogen om, hvad man er ked af, for så bliver det ofte lidt mindre i ens tanker. Jeg håber meget, at du snart synes, dit liv går den rigtige retning igen.

Kærlige hilsener BørneBrevkassen