Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg kan bare ikke mere, det slut…

Hej BørneTelefonen..

jeg er en 16 årig pige som har haft noget af en voldsom barndom som folk ville sige, jeg kan bare ikke mere, har været igennem en overdosis af penodiler, og har cuttet meget, slår min hånd ind i væggen og når jeg bliver nervøs eller nogle lign. Så klemmer jeg mine hænder sammen så mine negle klemmes ned i min hånd..

jeg har selvmords tanker 24/7 blev fjernet som 7 årig og har boet rundt omkring i plejefamilie og instituation og nu kostskole, jeg har det så svært og folk ser mig som en glad pige men det er jeg bare ikke.. ved godt at det er normalt for en teenager at have selvmords tanker, men jeg tænker dem ikke kun, jeg gør det..

her forleden prøvede jeg at hænge mig selv men det bælte jeg brugte var meget gammelt så det knækkede dsv.. min far er en alkoholiker og han har været til udpumpning nogle gange.. har ingen snakker ikke med mine venner skupper alle væk fra mig, kan ikke få den hjælp jeg har brug for, har været til 4 psykologer men ingen har virket..

ved også godt at der ingen hjælp er mere der er prøvet alt, men det er bare hårdt.. jeg føler at ALT falder ned hele tiden selvom jeg har det godt så kan jeg sagtens have selvmords tanker der, ingen ved hvordan jeg har det, når jeg prøver at fortælle dem det er de bare sådan ( det er bare hormoner og sådan er man når man er teenager) jeg synes det er træls de siger det for har de virkelig svært og er bange for at vis jeg ikke snart for RIGTIG hjælp ville jeg ikke være i denne verden mere, kan det være depression?

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Hvor er det stærkt at du skriver herind til BørneTelefonen for at finde hjælp. Det fortæller mig at du faktisk gerne vil have det bedre, og ikke ønsker at have selvmordstanker mere.

At du har forsøgt at begå selvmord flere gange bekymrer mig meget, og jeg vil meget gerne hjælpe dig så godt jeg kan.

Du skal vide, at med de ting du beskriver i dit brev, at du blev fjernet hjemmefra, og har været i forskellige plejefamilier, og din far som drikker. At alle de ting er store ting, store følelser, store svigt, som du har stået med fra du var barn. Hvis du har en depression, og det kunne du måske godt have, så har du en god grund.

Mange unge, og voksne får konstateret depression hvert år, af forskellige grunde, og rigtig mange får hjælp igennem deres læge. Lægen kan udskrive medicin for en periode som hjælper på den kemiske balance i hjernen, og følger én igennem processerne, psykologhjælp følger som oftest med. På den måde kan den biologiske del i hvert fald styres lidt i den rigtige retning, mens du samtidig bør få hjælp til at arbejde med de selvmordstanker, der lige nu gør svært for dig at have det rigtig godt.

Ville du kunne snakke med lægen om, at du gerne vil undersøges for om du har en depression?

Du fortæller at du allerede har snakket med 4 forskellige psykologer, men ingen har virket. Jeg tænker på om det var en mulighed for dig at give det en chance mere? Men denne gang ændre lidt på forventningerne.

En psykolog kan ikke kurerer os, og det må vi ikke forvente. Men de kan bruges til at snakke med, de er trænet i at give os metoder til at bearbejde de ting i vores fortid som er svære. Og hjælpe os med at komme videre i vores liv, på trods af den bagage vi har med os.

Du fortæller at du ikke har nogen at snakke med, måske psykologen alligevel kunne være den du kunne snakke med? Uden forventningen om at blive kureret, men som en støtte. Nogle gange er det rart at bare én ved, hvordan man rent faktisk har det inden i.

Du fortæller at folk omkring dig ser en glad pige, så når du prøver at fortælle dem at du har det svært, så reagerer de ved at fortælle at det bare er hormoner og at det er normalt for en teenager.

Hvad mon der ville ske, hvis de ikke så en glad pige hele tiden, men så dig, så dig i det humør du faktisk var i lige der?

Måske de ville se alvoren i dine ord bedre, hvis de også så alvoren i dit ansigt, når du fortæller det. Giver det mening?

Jeg tænker at det i hvert fald kunne være en god støtte for dig, hvis de blev opmærksomme på hvordan du har det, og alvoren af dine selvmordstanker og forsøg.

Måske du kender LMS? De tilbyder blandt andet støttegrupper i forhold til selvskade. Måske det også kunne være en hjælp, og en støtte at snakke med nogen som også forstår det at skade sig selv på forskellig vis. Du finder deres side her.

Måske du har en lærer på din kostskole som du er glad for, som du ville kunne snakke med om de her ting?

Jeg tænker på at måske det kunne være rart for dig, at der var en voksen omkring dig som du kunne gå til. Især når lysten til selvskade og selvmordstankerne dukker op. Det er tunge ting, som ingen bør gå med alene.

Du kan også kontakte den nærmeste psykiatriske skadestue, hvis du får akut brug for hjælpe.
Du kan finde den tættest på dig her.

Du kan også altid ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116 111, vi er altid klar til at snakke, også om de ting der gør ondt.

Selv om vi på Børnetelefonen ville ønske at vi med et enkelt brev, kunne fjerne de mørke tanker og bekymringer som du, og mange andre børn og unge kan have – så fungerer det jo desværre ikke sådan. Men det vi kan er, at vi kan forsikre dig om, at du langt fra er den eneste der oplever at “sidde lidt fast” i livet, og have svært ved at finde en positiv udvej.

Jeg ønsker med mit svar, at give dig et kram og støtte dig i at komme videre på bedst mulig måde, derfra hvor du er netop nu.

Jeg håber at du kan mærke at jeg omfavner dig, forstår dine frustrationer, og er her for at støtte dig i at komme et skridt tættere på at få det bedre. Jeg håber, du har fået nyt mod til at forsøge at handle på nogle af mine forslag.

De kærligste hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat