Brev

Jeg har lyst til at give op…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år.

Tusind tak for dit brev og tak fordi, du vil dele ud af dine tanker og oplevelser.

Jeg kan høre på dig, at du har det svært. Du beskriver dage, som noget der skal overstås. Og du fortæller, at du har svært ved at finde en grund til at stå op om morgenen. Jeg forestiller mig, at hver dag måske kan føles som en slags tåge for dig. I denne tåge kan det være svært at skelne mellem glæde og smerte. Det hele flyder ligesom sammen og fylder en med mørke tanker. Kan det mon være sådan, du går og har det?

Midt i denne tåge har du alligevel formået at række ud efter hjælp. Det fortæller mig, at du er en stærk pige, som vil have det bedre. Du vil ikke blive i denne tåge, men i stedet arbejde dig hen imod lyset. Det gør du blandt andet ved at snakke med din støttelærer. Du har fortalt din støttelærer om dine selvmordstanker, og at du har cuttet. Derudover har du også givet din støttelærer de piller, som du får til at sove.

Det viser, at du kæmper! Du ønsker at få det bedre, og du arbejder for det. Din støttelærer ved nu, at du har det svært, og hun kan derfor hjælpe dig! Hun hjælper dig blandt andet med at skrive dine tanker ned til den psykolog, du skal tale med. Tror du mon, at det ville hjælpe dig at fortælle psykologen om dine selvmordstanker?

Jeg synes, det er godt gået, at du skal tale med en psykolog. Du fortæller, at du er skeptisk og egentlig ikke vil. Alligevel gør du det, fordi du er nået dertil, hvor du virkelig har brug for hjælp. Det kan være rigtig svært at indse, at man har brug for hjælp. Derfor synes jeg, det er rigtig flot, at du har indset det!

Jeg får sådan lyst til at fortælle dig, hvordan jeg ser på en psykolog. Jeg ser faktisk lidt på en psykolog ligesom en læge eller en tandlæge. Hvis jeg har ondt i mit ben, går jeg til lægen. Hvis jeg har ondt i min tand, går jeg til tandlægen. Og hvis jeg har ondt i min sjæl, går jeg til psykologen. Det er der ingen skam i! Du skriver i dit brev, at du tidligere har gået til psykolog. Måske har du haft en oplevelse af, at psykologen kunne hjælpe dig dengang?

Du fortæller også, at dine forældre blev skilt, da du var 2 år. Når ens forældre bliver skilt, betyder det, at man skal se dem på skift. Derfor kommer man ofte til at savne den forælder, man ikke er hos. Men du fortæller nu, at du ikke længere har kontakt med din far. Jeg kan godt forstå, at det fylder hos dig. Især når du ser andre være sammen med deres fædre.

Jeg ved ikke, hvad der er sket i forhold til din far. Derfor ved jeg heller ikke, hvorfor du ikke ser din far mere. Men jeg sidder og tænker lidt på, om du mon har fortalt ham, at du savner ham? Måske det kunne være rart for dig at skrive et brev eller at ringe til din far? Det giver dig mulighed for at fortælle, hvordan du har det. Det kan også være, at det kunne hjælpe dig at tale med psykologen omkring din far? Det kan du jo overveje, om du har lyst til.

Når du beskriver din mor, får jeg en følelse af, at du er et meget betænksomt og kærligt barn. Hvordan kan det mon være, at du ikke rigtig har lyst til at snakke med hende om tingene? Kunne det mon være en lettelse for dig at fortælle din mor, hvordan du har det? Du skal selvfølgelig kun tale med din mor, hvis du har lyst til det!

Jeg synes ikke, at du skal gå alene med de tanker, du har. Derfor er det rigtig godt, at du søger noget hjælp! Det giver mig en tro på, at du kommer til at få det bedre. Du er så utrolig god til at sætte ord på dine tanker. Det kan jeg se på dit brev! Og jeg håber, at det kan hjælpe dig til at fortælle din psykolog og måske din mor, hvordan du går og har det.

Det kan være svært at sige højt, og jeg kan godt forstå, at det er svært. Derfor kan du også overveje måske at vise det fine brev, som du har skrevet herind til Børnetelefonen? Du kan jo vise det til dem, du har lyst til. Det kan være din støttelærer, din psykolog eller din mor? Det kan også være, at du gerne vil vise det til din far. Måske du kan bruge det til at fortælle din far, hvordan du har det med ham?

Jeg ønsker dig alt det bedste!

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat