Jeg har det virkelig ikke godt mere..

Kære 16-årige pige,

Det er virkelig godt, du har delt de svære tanker med os. I dit brev fortæller du om at være ked af det, men prøver at være glad i skolen. Jeg kan sagtens forstå, hvis det fylder meget for dig at have det sådan.

Jeg ved fra andre unge, at det kan være lidt skræmmende at have tanker om selvmord. Det fortæller jeg, blot for at du ved, at du ikke er alene om at have det svært. Man kan godt få følelsen af at være alene i verden nogle gange. Har du det mon sådan?

Samtalerne med din lærer er noget af det vigtigste, du kan gøre, for at få det bedre. Nemlig at snakke om det, der er svært. Jeg kan sagtens forstå, du godt kan lide at snakke med hende. Måske hun får dig til at føle dig forstået? Det er rigtig dejligt at føle man kan stole på en, som lytter og tager én seriøst.

Som du så fint beskriver hende, lyder hun som en voksen, du godt kunne snakke med omkring kniven. Jeg tænker, du kan have tillid til at hun vil være der og lytte. Hun har jo nemlig som du fortæller, sagt du bare skulle komme, hvis det bliver alt for uoverskueligt.

Det er altid dig, der kan bestemme, hvad og hvor meget du fortæller om dine tanker. Men jeg vil bare sige, at det er virkelig stærkt, at du har åbnet lidt op til hende. Du er på den helt rigtige vej. Ligesom at det er stærkt at skrive dit brev her og fortælle, at du slet ikke har det godt mere.

Det får mig til at tænke på, om du mon har haft det godt engang? Var tingene anderledes dengang? Jeg ved jo selvfølgelig ikke, hvad der er sket siden du nu ikke har det godt mere. Måske du kan komme i tanker om nogle rare perioder i dit liv. Nogle gange kan det hjælpe lidt, når man er ked af det; at tænke på nogle gode minder eller oplevelser.

Jeg spørger, fordi det kan være lidt rart at vide, at tingene på et tidspunkt godt kan blive bedre igen. Men som sagt er det for svært at gå og have det så skidt – det kan ingen mennesker klare helt selv. Derfor vil jeg gerne fortælle dig om muligheden for at snakke med en psykolog.

Psykologer snakker med mange mennesker, der har det meget skidt. Jeg ved, at mange får det bedre af at snakke med en psykolog.

Det er din læge, som kan henvise dig til sådan én. Du ringer bare og bestiller en tid hos lægen. Så fortæller dig, ligesom du har fortalt mig, hvordan du har det, og at du har selvmordstanker. Du kan faktisk godt tage din lærer med op til lægen, hvis du har lyst, eller din mor eller far hvis du har mod på det.

Men jeg tænker, at det er vigtigt, du ikke er alene med dine tanker. Med det mener jeg, at det vil være godt at have nogle voksne, du kan stole på, som kan hjælpe dig. Som din lærer eller os fra BørneTelefonen.

Du skal vide, at du altid gerne må ringe herind til os hos BørneTelefonen på 116111. Jeg tænker på, at det især kunne være rart for dig at dele lidt mere af de triste tanker. De ting, du måske ikke har lyst til at snakke med andre omkring dig om. Hertil kan man ringe og snakke om alt det, man har på hjerte. Der sidder voksne, som er vant til at snakke med og hjælpe unge med svære ting i livet.

Jeg håber sådan, at mit svar har kunne give dig lidt lys på din vej. Du har været stærk i at turde snakke med din lærer og skrevet dit brev.

Med kærlig hilsen,

BørneTelefonen