Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg har det dårligt med mig selv.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år.

Tak for dit brev, som gør stort indtryk på mig, og tak fordi du fortæller om dit svære liv. Du er god til at beskrive, hvordan livet er for dig, og hvor meget selvmordstankerne fylder i dig.

Jeg er ikke i tvivl om, at du har det rigtig, rigtig svært, men jeg vil sige til dig, at selv om du ikke lige nu kan se det, er der altid en anden  og bedre vej end selvmordet. Vejen er der, og den skal findes sammen med nogle andre. Så jeg vil ikke hjælpe dig med selvmord, men jeg vil meget gerne hjælpe dig med at finde en ny vej i dit liv.

Jeg tænker på, hvor de voksne i dit liv er henne? Dine forældre? Din øvrige familie? Dine lærere?  Sundhedsplejersken? Lægen?

De har alle et ansvar for at hjælpe dig med at komme væk fra de tunge tanker om dit liv og dit selvhad, og for at hjælpe dig med at finde en ny vej.

Men måske er der ikke andre end mig og dine 2 drengevenner, der ved, hvordan du har det? Mon det er sådan, at du faktisk skjuler alle disse tunge tanker? Jeg spørger dig, fordi der er mange, der er flove over deres selvmordstanker og derfor holder dem for sig selv. Men så opdager de, at når de endelig fortæller om dem, er det en stor lettelse, og så kan de komme videre.

Måske føler du dig også lettet over at have skrevet brevet?

Du skal i hvert fald vide, at du ikke er alene, og at der er mennesker, der vil støtte og hjælpe dig. Jeg vil opfordre dig til at tænke over, om du kender en voksen, der vil lytte til dig.Du skal vide, at du har ret til at blive hjulpet af dine lærere, så hvis de får at vide, hvordan du har det, vil de hjælpe dig. Måske kan du vise en lærer dit brev?

 Hvis du ikke synes, du vil betro dig til nogen omkring dig, vil Børns Vilkår gerne hjælpe dig med en bisidder, der er en person, der kan støtte dig og hjælpe dig med at snakke f.eks. med kommunen eller din læge om, hvordan du bedst kan blive hjulpet.
Du kan læse mere om vores bisidder ordning på vores hjemmeside.

Nu ved jeg godt, at du ikke bad om hjælp til at leve et bedre liv, men faktisk til det modsatte, så måske har du brug for at snakke med en rådgiver om mit svar. Så kan du enten ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge dig ind på BørneChatten.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat