Kære dreng på 12 år.
Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig. Der er nogle ting i dit liv lige nu, som gør det svært for dig. Jeg kan godt forstå, du har det, som du har - og du skal have hjælp, så livet kan blive bedre for dig.
Jeg bliver særligt bekymret for dig, fordi du har forsøgt selvmord mange gange. Jeg tænker, det måske skyldes, at du bliver slået derhjemme. Som jeg læser dit brev, har du ikke fortalt dette til nogen?
Måske har du ikke fortalt det, fordi du holder af dine forældre, fordi du bliver truet til ikke at fortælle det, fordi du frygter, at det bliver værre derhjemme, eller fordi du er bange for, hvordan det vil påvirke dine venskaber..?
Der kan være mange grunde til, at det ikke er nemt at fortælle, men du har brug for hjælp til dig og din familie, så du kan få det bedre.
Denne hjælp skal komme fra voksne omkring dig. Det er de voksne, som skal passe på dig og hjælpe med at stoppe volden. Jeg synes, det er meget vigtigt, du får fortalt, hvordan du har det, og at du bliver slået derhjemme til nogle voksne omkring dig.
Du kan overveje hvem, der kunne være gode at tale med. Måske er det en lærer, en fra klubben, en fra klassens forældre, en anden i din familie, din læge eller en helt anden.
Hvis du synes, det er svært at fortælle, kan det måske være en hjælp for dig, at skrive det på et papir i stedet og give dette til den voksne?
Hvis du vælger at fortælle det til en lærer på skolen, tænker jeg, at læreren udover at kunne hjælpe dig med problemerne derhjemme også vil være mere opmærksom på ikke at gøre det svært for dig at være i skolen.
Det må være hårdt for dig, at have mistet din aller bedste ven. Det efterlader uden tvivl et savn - specielt fordi det var det menneske, du var aller tættest med. Jeg kan godt forstå, hvis du har brug for at blive tætte med andre og have en følelse af, at de kender dit sande jeg.
Her tror jeg, du for det første ikke må glemme, at du rummer flere sider end dine problemer derhjemme - og at du på trods af problemerne derhjemme er populær og har en hel del venner. For det andet skal du huske, at det at blive gode venner handler om at være tætte, hvilket man bliver, når man fortæller hinanden om sig selv.
Jeg tror derfor ikke, du skal være bange for at fortælle dine venner, hvordan du har det (fx at du er ked af, at de er stoppet med at snakke med dig).
Du har tidligere åbnet dig og blevet tæt med din aller bedste ven. Jeg tror på, at du kan åbne dig igen og fortælle en eller flere voksne om dine problemer derhjemme, og at du også kan åbne dig og blive tæt med nogle andre venner, så du får en følelse af, at de kender ‘hele dig’.
Du er altid hjertelig velkommen til at kontakte os igen, hvis du har brug for flere råd. Jeg ønsker det bedste for dig.
Mvh BørneTelefonen
