Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

jeg har bare brug for at komme ud med det

hej jeg er en er en pige på 13 år

jeg har haft selvmordstanker i omkring 2 år og jeg er som sådan ikke bange for at begå selvmord men jeg går til ridning og min ridelærer hun betyder så meget for mig og hun har også været igenmen rigtig meget men jeg ved ikke hvad hun vil tænke eller gøre hvis jeg begik selvmord jeg går til psygolog hat gået til det i er års tid nu men jeg føler ikke rigtig at det hjælper det gør det faktisk bare værere og jeg har tit tænkt at jeg bare kunne hoppe ud foran et tog jeg har også været ved det men der var noget indeni der stoppede mig jeg bære et falsk smil et falsk grin jeg kan bare ikke magte mere jeg græder mig selv i søvn vær aften og jeg cutter også
undskyld for igen puktummer eller kommaer og for at brevet blev meget rodet men havde brug for at komme ude med det

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige, 13 år.

Du skal bestemt ikke undskylde for manglende kommaer og punktummer. Jeg forstår udmærket hvad du skriver.

Og jeg kan udmærket godt forstå, at du nu har behov for at komme ud med det hele. Det er en rigtig god ide at åbne op. På den måde kan dine tanker måske komme til at fylde mindre i dig.

Du skriver at du har selvmordstanker og cutter. Er det mon derfor at du startede ved en psykolog for et års tid siden?

Hvis du ikke føler at behandlingen hjælper, så er der en mulighed for at finde en ny psykolog. Kan du måske snakke med din læge om dette?

Du kan også være ærlig og fortælle din nuværende psykolog, at du faktisk ikke har fået det bedre endnu. Hvis samtalerne med ham/hende skal virke, er det bedst, at du er så ærlig som muligt. Selvom det kan føles svært. Når psykologen får at vide, at du ikke føler dig hjulpet – kan han/hun måske ændre på sin måde at hjælpe dig på – og tale med dig på?

Ens psykolog skal vide, at man går rundt og har selvmordstanker, har forsøgt selvmord og skader sig selv. Når psykologen kender til det, kan han/hun give den bedste behandling.

Ved dine forældre, hvordan at du har det? Ellers ville det måske være en god ide, hvis du også kunne åbne op overfor dem. Men jeg ved ikke helt, om du taler godt med dine forældre?

Ellers kan du bruge andre voksne. I dit tilfælde kunne det også være din ridelærer, som du virker rigtig glad for. Da din ridelærer også selv har haft det svært, kan det måske være at hun vil kunne forstå dig godtg . Og måske komme med nogle gode råd til, hvordan at hun selv fik det bedre.

Hvis du i første omgang føler dig mere tryg ved at snakke med en ”udefra”, som du ikke kender i forvejen, så kan Headspace også være en mulighed for dig. Du kan kontakte Headspace gratis og anonymt og få gode råd fra en voksen rådgiver, som er vant til at snakke med børn og unge omkring svære tanker og selvskade. Du finder mere information om Headspace ved at klikke på dette link: https://www.headspace.dk/faa-hjaelp.

Mange unge har også haft gode samtaler med en voksen fra http://LMS De ved rigtig meget om selvskade, så du ikke behøver at forklare alting helt forfra.

Så som du nok fornemmer i dette svar, så er mit bedste råd til dig, at åbne op for dine tanker overfor nogle, du har tillid til. Hvis du ikke lige kan få øje på nogen, så brug som nævnt en rådgivning som Headspace, LMS  – eller tal med os på tlf. 116 111. Vi vil altid gerne tale med dig. Når vi ved lidt mere, kan vi bedre hjælpe dig.

Andre unge, der som dig har haft det svært, er kommet igennem hårde perioder. Det kan være rart at tænke på: Det er muligt, at finde nogen at tale med og komme ”ud på den anden side”.

Men det kræver, at man er modig og stædig. Det tror jeg, at du er. Ellers ville du ikke have skrevet herind.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen.

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat