Kære du,
Tak for dit brev. Hvor er det flot af dig, at du skriver og beder om hjælp, hvilket jeg godt kan forstå at du har brug for. Det lyder som om, du har meget mere brug for hjælp, end det du allerede har fået... Er det sådan, du oplever det..?
Jeg kan forstå, at du tidligere har været cutter, og hvor er det flot, at du kom ud af det. Det viser, a,t du er en stærk pige, som kæmper det hun kan. Men selvom du er en stærk pige, så kan man alligevel knække og nogle gange føle det hele som uoverskueligt. Kender du mon til det?
Hvor er det dejligt, at du har en god familie og nogle gode venner. Det er dog vigtig for mig at understrege, at blot fordi din familie er perfekt, skal du ikke nødvendigvis være glad og tilfreds hele tiden. Selvom man udadtil har det som blommen i et æg, kan man sagtens føle sig forkert. Der er ikke noget lighedstegn med det at have en god familie, og så have det godt med sig selv. Ingen kan bestemme over ens følelser, og nogle gange er det faktisk dem, der udadtil har det mest perfekte liv, der faktisk har det sværest indeni. Det er bare så vigtigt, at du ikke går og skjuler det for dine kære, men at du er åben omkring dine tanker.
Jeg er sikker på, at din far hellere vil have, at du er ærlig og fortæller, hvordan du i virkeligheden har det, frem for at gå rundt med et plastiksmil. Man skal ikke være glad hele tiden, det er der ingen mennesker, der er. Nu ved jeg ikke, hvornår du har haft dine selvmordsforsøg, men jeg går ud fra, at det er noget dine forældre er bevidste om? Hvis ikke er det vigtigt, at du ligesom med de andre tanker, også fortælller dette til de voksne. Hvad tror du, der ville ske, hvis du fortalte dine forældre, hvordan du går og har det i øjeblikket? Måske de ville kunne hjælpe dig med at få kontakt til hende psykologen, der hjalp dig sidste gang?
Hvis det er svært at sige det direkte til dine forældre, så kunne det måske være din søster, der snakkede med dem? Det kan også være, at du har en sød skolelærer, som ville være mindre svær at tale med? En anden mulighed kunne også være, at du viste din far eller mor brevet her?
Det lyder til, at du har brug for, at der skal ske noget meget snart, og det næste skridt kunne være at fortælle dine tanker til en voksen, som du føler dig mest tryg ved. Du har reageret på din bekymring over, hvad du kan mærke i dig selv, ved at skrive herind. Jeg håber, du får den hjælp, du har brug for, så du kan få plads til glæden igen.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke fremover.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
