Kære Pige på 13 år,
Tak for dit brev. Hvor er det flot, at du har haft overskud til at skrive. Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om, hvad du skal gøre. Det er mange voldsomme ting, du har oplevet i så ung en alder.
At miste en søskende er et meget stort tab, som fylder og påvirker i hele familien. Jeg tænker, at alle hjemme hos dig må være kede af det og savne din søster, og det er helt naturligt. Det er super hårdt for alle i en familie at savne og komme videre efter så stort et tab, som I har haft.
Har I mon som familie fået lidt hjælp i form af gode råd eller støtte…..? Jeg tænker, at for dig lige nu er det vigtigt, at du får snakket med dine forældre om, hvor meget du savner din søster, hvad du savner ved hende, hvordan du husker hende, om hendes livret, hvis der var noget dumt ved hende, eller hvis du kan huske nogle sjove ting, hun har sagt. Så kan det være en hjælp at få snakket med andre i familien, som også savner hende, og I kan sammen mindes hende, og det er godt for alle - ikke kun dig.
Men det er ikke sikkert, at de andre i din familie har mod eller overskud til at tage hul på sådan en snak. Ville du mon kunne starte eller kunne du bede en udefra - fx en lærer om at hjælpe dig med at få talt med de andre..? Det, at I kan være fælles om at huske din søster og få sat ord på, kan nemlig tit være en stor hjælp i sorgen for alle.
Måske kan det også være en hjælp for dig at have en lille bog at skrive dine tanker ned i om din søster, hvis der var ting I lavede sammen, der var sjovt osv. Det kan godt være det lyder fjollet, men tit kan det hjælpe at få sine tanker ned på papir, og så har du også en lille mindebog om din søster og dine tanker.
Jeg kan godt forstå, hvis du sommetider ønsker dig op til din søster, og at livet kan være uoverskueligt uden hende og de andre ting, du er ked af. Jeg tror, det er vigtigt, at du får fortalt din forældre, hvordan du har det. Måske er de slet ikke klar over, hvor meget du savner din søster, og hvor svært det er for dig lige nu.
Måske kunne det også være en hjælp at snakke med dine forældre om en sorggruppe. Kræftens Bekæmpelse har sorggrupper over hele lande, hvor børn og unge kan deltage, hvis de har mistet en forælder. Det gælder også, selvom dødsårsagen ikke er kræft. På deres hjemmeside www.cancer.dk kan I finde tilbuddene om sorggruppe.
Organisationen børn, unge og sorg, har også tilbud rundt om I landet og det kunne måske også være en mulighed..? De børn og unge som har været med i sorggrupper siger, at det gode er at møde andre, der også har mistet og opleve at man ikke er alene med de følelser, som er ved at tage livsmodet fra en.
Jeg ved godt, at meget er uoverskueligt lige nu for dig, men jeg håber du kan finde lidt mere mod og bede dine forældre (eller andre, du kender) om hjælp, så du kan få den støtte, du fortjener, så du kan få et godt liv og lære at leve med savnet af din søster.
Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig og som evt. også kan hjælpe dig med at kontakte din kommune, hvis du har brug for at de undersøger, hvordan de bedst kan støtte dig og din familie...
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
