Kære pige på 13 år
Jeg er glad for, at du har taget dig tid til at skrive herind, for når man går rundt og tænker på døden, har man brug for hjælp.
Du skriver, at du ikke tør fortælle folk, hvordan du har det, da du er bange for, at de vil "droppe dig". Nu har du været så modig at fortælle mig, hvordan du har det – og jeg får slet ikke lyst til at ”droppe” dig. Tværtimod. Jeg får lyst til at give dig et stort knus og hjælpe dig.
Og så får jeg lyst til at fortælle dig, at jeg slet ikke er enig, når du skriver, at der ikke er ”en eneste positiv ting” at sige om dig. Jeg ser nemlig en pige, der kan siges en masse positivt om. En pige, der kæmper og beder om hjælp, selvom hun har oplevet en masse voldsomme ting, hun ikke skulle have oplevet. Og som derfor helt forståelig har brug for noget hjælp. Og så ser jeg en pige, der er meget dygtig til at formulere sig – og som er betænksom. Du vil nemlig helst ikke gøre din mor ked af det.
Måske kan du også se den pige? Og se, at hun har brug for hjælp og derfor må fortælle andre, hvordan hun har det.
Hvis du synes det er svært, så prøv at forestille dig, at en sød veninde fortalte dig, at hun havde det svært og derfor havde brug for din hjælp. Hvordan ville du så reagere? Mon ikke du ville hjælpe hende? Faktisk vil de fleste folk gerne hjælpe, hvis de kan. Men før man kan hjælpe, har man brug for at få at vide, at ens ven har brug for hjælp…
Derfor er det også så vigtigt, at du tør fortælle, hvordan du har det. Jeg tænker sådan på, om du mon har mod på at prøve at tale med en, der kan hjælpe dig? Du nævner selv nogle forskellige personer i dit brev, fx din mor og venner, men måske ville det være lettere, hvis du fx startede med at tale med din lærer eller pædagog om det?
Hvis det er for svært at sige højt, kan du skrive et brev. Det kan fx være det brev, som du har sendt herind, som du viser. Jeg er nemlig slet ikke i tvivl om, at du har brug for professionel hjælp, så du stille og roligt kan få styr på de ting, der gør dig så ked af det. Måske vil det også hjælpe dig meget, hvis du fik lov til at sætte ord på alle dine tanker?
Jeg håber, at du måske har fået mon på at prøve at fortælle, hvordan du rigtig har det? Du fortjener nemlig hjælp, så du kan få det godt.
Du er selvfølgelig altid meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111 - vi vil meget gerne lytte til dig og støtte dig i at få noget hjælp.
De bedste hilsner
BørneTelefonen
