Brev

Jeg er forkert

Kære bb.

Jeg er en pige på 12 snart 13 år, og er lige startet i 7. Klasse.

Jeg har mange psykiske problemer. Jeg er dog ikke diagnostigseret noget. Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte, men nu prøver jeg:

Jeg selvskader, i form af at skære i mig selv. Det har jeg gjordt lige siden pinse. Jeg skære ikke særligt dybt, eller meget, men alligevel nok til at det bløder en del, og giver ar.

Jeg er stoppet med at skade på min arm, fordi det bliver for synligt for mine forældre, men har alligevel et par ar. Mine forældre har dog opdaget det – heldigvis tror de på at det er en kat.

Den eneste i min familie der ved, at jeg er selvskadene, er min søster. Eller.. Hun tror jeg er stoppet. Hun ved at jeg har skåret i min arm, men ikke at jeg har skåret i min hofte, og i mit ben. Hun er en del ældre end mig, og bor selv.

Jeg startede med at skære i mig selv, fordi jeg syntes jeg fortjente det. Fordi det var nemmere at forholde sig til, end virkeligheden.

Der er praktisk talt ingen der ved at jeg stadig selvskader. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg føler mig lettet, svigtet eller overset. Jeg har overvejet et par gange at fortælle dem det, men jeg er super bange for, hvordan de vil reagere, og for hvad de vil gøre :/

Jeg har lidt nævnt det med, at jeg er usikker på mig selv. Det er jeg. MEGET. Jeg har tit rigtigt dumme tanker, tvangstanker og stemmer i mit hovede. Jeg får tit at vide af mig selv, at jeg ikke er god nok.

Jeg bliver også hurgtigt skuffet, hvis jeg for eksempelt får 10 i en opgave, selvom det jo faktisk er en rigtigt god karakter! Jeg syntes ikke at jeg “presser mig selv”, jeg syntes bare jeg har høje forventninger, og derved hurgtigt bliver rigtigt skuffet. Altså, jeg prøver ligesom at sige, at jeg ikke er perfektionist på nogen måde.

Jeg er rigtigt usikker på mig selv, når det handler om udseende og krop. Sidste år har jeg pjækket fra idræt hver gang, fordi jeg ikke kan lide at folk kan se min krop, problemet er bare, at jeg nu går på en lidt strængere skole, og derfor ikke bare kan pjække.

Jeg kan slet ikke se mig ud af det her liv, og jeg har egentligt bare lyst til at tage livet af mig selv.

Jeg har også flere gange, oplevet ikke at hve spist, fordi jeg ikke “fortjener” mad. Og ikke have sovet med dyne, for det syntes jeg heller ikke jeg fortjener.

Det jeg er bange for, er at jeg en dag handler på mine impulser. Men jeg føler bare heller ikke jeg vil sige det til nogle, fordi jeg er bange for, at komme til at virke opmærksomhedskrævende.

Hvad skal jeg gøre?

Hilsen den særligt sensitive pige.

Pige, 12 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Hvor er det godt, at du skriver herind, så du kan få alle dine tanker ud. Du har helt sikkert brug for hjælp.

De tanker og følelser, du gennemgår, er normale for unge på din alder. Det skyldes hormoner, og det skyldes, at du er ved at finde ud af, hvem du er, hvad du mener, og hvor du står i forhold til andre mennesker og verden i det hele taget.
Den proces er svær, fordi man hele tiden står overfor udfordringer, man skal overkomme. Og nogle gange orker man bare ikke. Nogle unge bliver rigtig frustrerede over altid at føle sig usikre på sig selv, og de har meget svært ved at hvile i deres liv og deres omgivelser. Hvis man har det sådan, er det rigtig vigtigt, at man får talt med nogen, så man ikke går og tror, at man er den eneste, der har det sådan. For det er man med 100 % sikkerhed ikke.

Når hele den proces står på, så har mange unge en tendens til at sammenligne sig med andre; ikke bare dem de kender, men også mennesker på gaden, i blade, på nettet, osv. Og så bliver det først rigtig svært at finde sig til rette i sig selv. For ofte er det jo kun det ydre og et lille udsnit man ser, når man ser på andre mennesker. Man ser ikke deres dårlige dage, hvorved man kan komme til at tro, at de altid er perfekte, mens man selv altid er uperfekt. Forstår du?

Det kan være en god ting at sammenligne sig selv med andre, hvis man bruger det til inspiration, som er med til at udvikle én, men det kan også være en skidt ting, hvis man bruger det til at slå sig selv med.

Det er vigtigt, at du er god ved sig selv, for hvis du fx ikke giver dig selv lov til at sove med dyne, så vil du højst sandsynlig få en nat, hvor du ikke får hvilet ordentligt ud, og så har du ikke energi til at komme godt igennem næste dag.
Det samme gælder, når det handler om mad. Hvis du ikke spiser, så udtømmes du for energi, hvilket gør dig træt og sårbar. Din udholdenhed svækkes, og så bliver det meget svært at finde det gode humør og optimismen frem. Og på den måde kan du ikke hjælpe dig selv til at få det bedre.

Jeg ved, at det er rigtig, rigtig svært at holde op med noget, man har vænnet sig til, hvis man samtidig har det rigtig svært, så derfor er det super vigtigt, at du får talt om tingene.

Kunne du ikke tale med din søster? Eller dine forældre? Mon ikke, at de vil hjælpe dig?
Hvis det er svært at få det sagt, vil jeg foreslå dig, at du skriver et brev til dem, hvor du forklarer det hele. Så er du sikker på, at du får alt sagt, og at du ikke bliver afbrudt.
Du kan eventuelt bruge det brev, du har skrevet herind. Her forklarer du så fint, hvad der rører sig i dit liv og indeni.

Til sidst vil jeg lige fortælle dig, at der findes en hjemmeside, man kan søge hjælp på, hvis man fx skærer i sig selv. Den hedder Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, men jeg synes, at det er allervigtigst, at du får talt med din familie.

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber virkelig, at du får den hjælp, du har brug for!

De kærligste tanker fra
BørneTelefonen

Hej..

Venner, skole, selvskade og liv

Flere breve om Selvskade

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Læs mere her

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade

Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser

Læs mere

Se flere der hjælper

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Prøv at bygge et brev

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.