Jeg er forkert

Kære pige på 12 år

Hvor er det godt, at du skriver herind, så du kan få alle dine tanker ud. Du har helt sikkert brug for hjælp.

De tanker og følelser, du gennemgår, er normale for unge på din alder. Det skyldes hormoner, og det skyldes, at du er ved at finde ud af, hvem du er, hvad du mener, og hvor du står i forhold til andre mennesker og verden i det hele taget.
Den proces er svær, fordi man hele tiden står overfor udfordringer, man skal overkomme. Og nogle gange orker man bare ikke. Nogle unge bliver rigtig frustrerede over altid at føle sig usikre på sig selv, og de har meget svært ved at hvile i deres liv og deres omgivelser. Hvis man har det sådan, er det rigtig vigtigt, at man får talt med nogen, så man ikke går og tror, at man er den eneste, der har det sådan. For det er man med 100 % sikkerhed ikke.

Når hele den proces står på, så har mange unge en tendens til at sammenligne sig med andre; ikke bare dem de kender, men også mennesker på gaden, i blade, på nettet, osv. Og så bliver det først rigtig svært at finde sig til rette i sig selv. For ofte er det jo kun det ydre og et lille udsnit man ser, når man ser på andre mennesker. Man ser ikke deres dårlige dage, hvorved man kan komme til at tro, at de altid er perfekte, mens man selv altid er uperfekt. Forstår du?

Det kan være en god ting at sammenligne sig selv med andre, hvis man bruger det til inspiration, som er med til at udvikle én, men det kan også være en skidt ting, hvis man bruger det til at slå sig selv med.

Det er vigtigt, at du er god ved sig selv, for hvis du fx ikke giver dig selv lov til at sove med dyne, så vil du højst sandsynlig få en nat, hvor du ikke får hvilet ordentligt ud, og så har du ikke energi til at komme godt igennem næste dag.
Det samme gælder, når det handler om mad. Hvis du ikke spiser, så udtømmes du for energi, hvilket gør dig træt og sårbar. Din udholdenhed svækkes, og så bliver det meget svært at finde det gode humør og optimismen frem. Og på den måde kan du ikke hjælpe dig selv til at få det bedre.

Jeg ved, at det er rigtig, rigtig svært at holde op med noget, man har vænnet sig til, hvis man samtidig har det rigtig svært, så derfor er det super vigtigt, at du får talt om tingene.

Kunne du ikke tale med din søster? Eller dine forældre? Mon ikke, at de vil hjælpe dig?
Hvis det er svært at få det sagt, vil jeg foreslå dig, at du skriver et brev til dem, hvor du forklarer det hele. Så er du sikker på, at du får alt sagt, og at du ikke bliver afbrudt.
Du kan eventuelt bruge det brev, du har skrevet herind. Her forklarer du så fint, hvad der rører sig i dit liv og indeni.

Til sidst vil jeg lige fortælle dig, at der findes en hjemmeside, man kan søge hjælp på, hvis man fx skærer i sig selv. Den hedder Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, men jeg synes, at det er allervigtigst, at du får talt med din familie.

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber virkelig, at du får den hjælp, du har brug for!

De kærligste tanker fra
BørneTelefonen