Jeg er bange
Jeg er en pige på 15 år som er kommet godt ind i min kommunes system for Spiseforstyrrelser.
Jeg går til ugentlige tjek på hospitalet (psykiatriske afdeling) og de har fået mig op på min idealvægt nu…. Jeg hader det!
Jeg har aldrig haft det så slemt før. Jeg bliver så deprimeret at jeg slår mig selv så hårdt jeg kan for at få vreden ud. Jeg laver brændemærker med en madelastik over det hele på min krop. Jeg har også skåret i mig selv… Jeg kunne blive ved med ting jeg har prøvet for at få smerten til at gå væk.
Jeg er ikke så glad for at snakke med mine forældre om det, så jeg spiller ret tit 2 personer. Jeg har haft selvmordstanker som jeg begynder at få tilbage da jeg ikke kan falde til ro nogle steder, det føles bare forkert at være i min krop. Jeg har hele tiden tanken kørene oppe i hovedet at så snart jeg kommer ud fra hospitalet så kan jeg sulte mig selv igen. Mine dage er bare bedre hvis ikke der er med med i dem.
Mine venner forstår mig ikke, min kæreste prøver så godt han kan og lægerne tør jeg ikke åbne mig 100% op til fordi de har pligt til at sige ting som selvmordstanker og selvskade til mine forældre og jeg vil ikke have mine forældre skal vide de ting om mig, jeg er bange for at svigte dem og i det hele taget bare bange for også at blive indlagt.
Den læge jeg har har nemlig indlagt min gamle bedste veninde og hvad det har gjort ved hende er forfærdeligt. Jeg vil ikke ende som hende.
Fra pigen der Håber hun snart får nogle lyspunkter i livet.