Jeg er bange

Kære pige,

Når jeg læser dit brev kan jeg tydeligt se de to piger foran mig som du fortæller at du ret tit spiller. På papiret ser det jo egentlig ud til at gå dig meget godt: Du er kommet godt ind i et forløb og er ved at nå din idealvægt, du kommer til dine ugentlige tjek og giver udtryk for at det går fint, du har en kæreste og nogle forældre der bekymre sig for dig. Samtidig kan noget i dig dog ikke sætte pris på de gode ting der er i at nå din idealvægt. Du skriver i overskriften at du er bange. Mon du er bange for hvad der sker når dit forløb afsluttes eller for hvad du kan finde på at gøre ved dig selv, hvis du bliver ved med at have det som du har nu?

Har hørt fra andre unge, der er i behandling for en spiseforstyrrelse, at der kommer meget fokus på vægten og det at tage på og ikke så meget fokus på følelserne og hvordan den unge egentlig går og har det indeni, mon du kan nikke genkendende til dette? En spiseforstyrrelse handler ikke kun om mad, men om følelser. Og det er disse følelser, du også skal have hjælp til at få bearbejdet for at du kan få det bedre.

Du fortæller du ikke tør åbne dig 100% overfor lægerne, fordi de så nok til fortælle dette til dine forældre. Det har du nok ret i, men det virker også til at du har forældre og en kæreste der elsker dig og som måske lige når de hører det vil blive chokerede og bange, men som også vil være taknemmelige for din åbenhed og rækken ud efter hjælp. Har du mon tænkt over det på den måde? Håber derfor du vil forsøge at tale åbent med lægerne, så de kan hjælpe dig. Ingen kan jo læse dine tanker og følelser. Du må hjælpe dig selv, ved at tro på, der er hjælp at få, også i forhold til selvskaden og de mørke tanker. Du har fortjent at få det bedre.Måske der er en psykolog i det team der hjælper dig? Tænker netop en psykolog vil være god for dig at tale med omkring dine tanker?

En anden mulighed kunne være at kontakte LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrreser og selvskade), www.lmsos.dk. De har forskellige muligheder for at hjælpe dig, som du vil kunne læse om på hjemmesiden. Fx en rådgivende samtale og støttegrupper. Du vil kunne kontakte dem helt anonymt og få en snak med dem. Og det er også muligt, hvis du har modet til det at vise dine forældre deres hjemmeside, da der også findes mange tilbud til pårørende, hvordan de bedst støtter op om den unge.

Du må bevare håbet og kæmpe videre – du har taget første skridt på vejen ved at skrive herind! Det er en lang og sej proces og du vil mærke svære dage og dage der går bedre. Husk, du er altid velkommen til at kontakte os igen hvis du har brug for det. Jeg ønsker dig alt godt med på vejen.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen