Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er alene.

Hej børne brevkassen, 
jeg er en pige på 13 der, i 2½ år har levet med depression,
jeg plejede at gå ved Risskov psykiatisk afdeling, men blev overført til Herning da de troede det gik bedere; hvilket det også gjorde, fordi jeg havde fået en bedste veninde, så i foråret af 2014, valgte de at stoppe samtalerne og sætte mig på piller, som jeg tog et stykke tid men jeg begyndte ikke at tage dem uden mine forældre vidste det.
Men over efteråret havde mig og min veninde et meget brutalt “Break-up”, og det tog hårdt på mig. 
Jeg begyndte at undgå skolen (jeg har allerede flyttet skole en gang, pga. mobning) alså pjække, lade som om jeg var syg osv. . 
En dag kørte mine forældre op på skolen, og jeg valgte at tage hjem uden de vidste det, og de gik fuldstændigt amok. De har ikke stolet på mig siden.
jrg er begyndt på samtaler her efter julefrerien og har fået konstateret depression og social angst. 
Men mit store problem er skolen og mine forældre; jeg har ikke været i skole siden juleferien, fordi alle er imod mig og min ex-bedste veninde har vendt alle imod mig. 
Min Mor har altid været min bedste ven, ALTID. men vi skændes meget mere, fordi det eneste jeg vil i hele verden er at gå i hjemmeskole, og fordi hun heletiden siger at alt hvad jeg gør ikke er godt nok og at jeg ikke har respekt for hende og at jeg aldrig prøver at få det bedre.
 jeg ved ved min mor forstår hvordan jeg har det, hun har haft rigtig dybe depressioner. men jeg føler virkelig at jeg ikke hører til i verden.
 Vi har et møde med komunen på fredag, og de bliver ved med at sige at hvis jeg samarbejder bliver jeg taget fra dem.
 Jeg ønsker kun at dø og tænker på selvmord dagligt. Der er bare ingen der forstår det det er ligesom at prøve at skrælle en katoffel med en anden katoffel, de virker ikke og der er ingen der forstår det, og alle er bare sådan “Så køb dog en katoffel -skræller” og bagefter giver de dig en ny katoffel.
Svar hurtigst muligt,
Pigen der hader sit liv.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,
Tak for dit brev, jeg synes du er virkelig god til at sætte ord på dine tanker og følelser. Jeg kan forstå, at du i øjeblikket går i gennem en svær tid, hvor du både kæmper med kedelige tanker og problemer hjemme og i skolen. Jeg ved, at det kan være svært at bevare håbet, når man er midt i en depression, men jeg ved også fra andre børn og unge, at langt de fleste får det bedre med tiden, og kommer helt ud af deres depression.
Det er dejligt at høre, du har et godt forhold til din mor, selvom I skændes lidt mere end vanligt. Det er nok også meget naturligt, da en depression påvirker både dig og din familie. Jeg spekulerer på om, du mon har snakket med din mor omkring dine følelser og de tanker du går rundt med nu? Når man tænker på selvmord dagligt er det et alvorligt tegn på, at man har det psykisk dårligt, og har brug for professionel hjælp, ligesom du har fået tidligere. Jeg tænker, at det kunne være en god idé at sætte dig ned sammen med din mor og forklare hende om dine følelser, ønsker og behov, så hun har mulighed for at hjælpe dig. Det kunne måske også vise din mor vores breve?
Det lyder til, at du har haft det svært i skolen, men jeg kan samtidig forstå, at din tidligere bedste veninde går i samme klasse som dig. Selvom venskaber ikke altid holder, viser det mig, at du på trods af den sociale angst er i stand til at få nye veninder, hvilket er meget imponerende. Det er måske heller ikke nemt at have en bedste veninde, når man går i gennem en svær periode. Mit bedste råd til dig er at være åben og ærlig omkring dig selv. Jeg tænker, at du har gode muligheder for at få nye veninder eller forbedre dine venskaber i klassen, når du kommer psykisk oven på igen.
Du skriver, at alle dine klassekammerater er imod dig, og hvis det er tilfældet er det vigtigt, at en voksen bliver involveret, da det er deres ansvar at sørge for, at alle har det godt i klassen, og der ikke forekommer mobning. Du kunne fx tage fat i en af dine lærer, som du føler dig tryg ved, og fortælle ham eller hende om problemerne i klassen. Jeg kan godt forstå, hvis du ikke ønsker at hele klassen skal vide, at du har snakket med din lærer. Du kunne måske derfor snakke med din lærer efter en time eller i en af pauserne, og samtidig bede om at være anonym.   
Det er hårdt at gå alene med alle de følelser og tanker, som du beskriver i dit brev. Jeg synes som sagt, det lyder til, at du har brug for professionel hjælp til at få det bedre. Det er derfor vigtigt, at du får snakket med din mor. Jeg ved også fra andre unge i lignende situationer, at man ofte får det bedre, når man åbner sig op og deler sine tanker og følelser. Du er også altid velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116 111 og få en samtale med en rådgiver helt anonymt. Jeg håber alt det bedste for dig i fremtiden, som uden tvivl nok skal blive lysere.
Kærlig hilsen Børnetelefonen 

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat