Kære pige på 14 år
At føle sig usynlig er en utrolig ubehagelig følelse. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have hjælp. Det er derfor godt, at du skriver til BørneTelefonen. Det er første skridt på vejen ud af tomrummet.
Du skriver, at du ” bare eksisterer, I et tomrum”. Jeg kan godt følge dig i, at følelsen af, at man “bare” eksisterer, ikke er det samme som, at man føler sig i live.
Alle mennesker har et behov for at blive set af – og føle sig tæt på – sine forældre og venner. BørneTelefonen får mange breve fra børn og unge, der føler sig overset og usynlige.
Jeg vil gerne komme med nogle bud på, hvad du kan gøre. Jeg synes ikke, at du skal gå alene med de følelser, du har.
Jeg kommer til at tænke på, om dine forældre ved, hvordan du har det? Måske kan du vise dem brevet, som du har skrevet til BørneTelefonen? Der er du god til at sætte ord på, hvordan du har det. I dit brev kan man tydeligt mærke dig.
Hvis du har mere lyst til at skrive et nyt brev, kan du bruge vores guide: skriv det til nogen.
Når du skal vise dem brevet, kan du sige til dine forældre “jeg har skrevet et brev som jeg gerne vil have, at I læser. Det fortæller lidt om, hvordan jeg har det”.
Du skriver, at du “ikke er en fast del af nogle af mine ‘venners’ hjerner”. Føler du, at du ikke rigtigt taler privat og fortroligt med dem? At du ikke rigtigt er en del af deres verden – og at du ikke for alvor er tæt på dem? Hvis ja, kan det hjælpe, hvis man selv skriver eller ringer mere, end det man plejer.
Derudover tænker jeg på, om du har snakket med dine venner om “tomheden”? Det kan være, at de også kender til følelsen. Det kan være en stor hjælp, hvis man får snakket med andre om, hvordan man har det.
Du kan også kontakte Headspace. Du kan faktisk komme til at tale med den samme rådgiver flere gange. De er der for unge, der har brug for at tale med et andet menneske om svære ting. Jeg ved fra andre unge, at de kan være gode at tale med. At kontakte http://Headspaceer helt gratis og de er rigtige søde!
Jeg håber, at du får talt med nogen, da du ikke skal være alene med din “tomhed”. Jeg ved, at det kan være mega svært at snakke om sine følelser. Men jeg tror på, at du godt kan. Som nævnt har du så fint beskrevet dine tanker og følelser for mig – så jeg kan mærke, hvordan du må have det!
Selvom du skriver, at du “ikke gør noget stort, eller noget småt”, vil jeg sige, at det er stort at skrive til BørneTelefonen. Det kræver mod og styrke! Det viser mig også, at du tror på, at dit liv kan blive anderledes. For ellers ville du slet ikke have skrevet til os. Og ting kan forandre sig, når man selv tror på det – og prøver at gøre nogle ting for at ændre ved sin situation. Præcis som du har gjort ved at skrive herind!
Du er altid velkommen til at SMS’se eller ringe til BørneTelefonen på 116111 , hvis du har brug for flere råd eller en at tale med. Vi er her for at hjælpe.
De bedste tanker fra
BørneTelefonen
