Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvorfor prøve??

Hej

Person på 12 år (næsten 13)

Jeg har et problem, de har de fleste vel…. Men jeg er begundt at være seriøs trist, har tit tanker om selvmord.. Jeg begunder at snakke med migselv hvis jeg er alene, Hvilken måske er normalt?

Men det jeg siger til mig selv bekymre mig lidt. Jeg bliver næsten helt anden person når jeg er alene. Jeg mobber mig selv… Jeg spøger mig selv om hvorfor jeg ikke er selvsikker (hvilket jeg overhovedet ikke er…) Jeg spøger mig selv om hvorfor jeg ikke bare ka være som de andre. Hvorfor jeg overhovedet prøver…

Her for nyligt indså jeg at jeg næsten ikke har nogle venner… Jeg viste det egentligt hele tiden med gad ikke indse det… Har ca 5. 3 af dem kan jeg ikke rigtig lide, men kan ikke bare stoppe et venskab… 1 af den flytter til USA efter sommefriren… Og den sidste har jeg bare fordi jeg ikke hader personen…. Jeg hade en virkelig god ven før jul men han var ude for en ulykke så ham er jeg ikke i kontakt med mere…

Dem jeg er venner med online stopper jeg langsomt med at snakke/skrive men pga. Jeg er den der starter samtalen, og jeg ka ikke lide at blive ved sådan (føgler at det kun er mig der vil holde venskabet kørerne…) Så jeg skriver ikke og efter som det er mig der starter samtalen mister vi kontakt…

Er også i tvivl om hvilken køn jeg er! Sådan har jeg haft det i lang tid… Og det hjælper ikke lige frem men selvtilliden. Jeg føgler mig som hverken som en pige eller dreng…

Jeg er en stor fan af at tegne, gør det tit, for tit at vide jeg er god. Men jeg setter for høje standarter for mig selv så bliver aldrig helt tilfreds… hvilket igen ikke giver så meget til min selvtillid

Jeg trænder mine arme tit (løfter håndvægte) pga. jeg vil gerne ses mere maskulin, I de mindre klasser var jeg lidt af en crybaby. Og det vil jeg gerne få fjernet fra hvordan folk ser mig… Jeg vil accepteres af de andre drenge i klassen.. Men det er vel for meget at beg om.

Jeg ved godt det her er lidt forrivene Og der sikkert er et par stave fejl. Jeg ved ikke helt hvordan jeg ellers skal forklare det. Men føgler bare jeg mister en del venner, mister lysten til livet.
Jeg er har virkelig ikke serlig meget selvtillid tilbage og er ved at bryde sammen, Jeg har brug for hjælp. Hvis I på en eller anden måde kan hjælp mig gør det. Please. Jeg er ved at miste håbet.

Hvorfor skal man leve når man mister alt? Hvorfor skal man leve hvis du aldrig bliver lige så god som du ønsker? Hvorfor overhovedet prøve? Hvorfor mobber jeg mig selv? Hvad er der glat med mig… Er jeg sindsyg? Har jeg brug for en psykolog? Hjælp mig før jeg tager livet af mig selv…

MVH. Person

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig på snart 13 år,

Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har fundet vej herind til Brevkassen. Du beskriver meget fint de tanker og følelser, du går og tumler med. Jeg synes, du er modig og meget ærlig i din beskrivelse.

For nogle er det helt almineligt at gå og snakke højt med sig selv, når man er alene. Det er der slet ikke noget galt i. Nogle gange kan man bare godt komme til at være lidt hård ved sig selv eller ”mobbe sig selv”, som du skriver. Det kan være rigtig hårdt at gå rundt og skælde sig selv ud på den måde. Derfor er det vigtigt, at man taler med nogen om alle de ting, man kommer til at skælde sig selv ud over. Præcis som du nu har gjort ved at skrive herind. Stærkt gået!

Når man kommer i puberteten (det gør man gerne, når man er lige omkring din alder), sker der en masse ting – både med ens krop, men også med ens hoved. Man begynder at tænke over, hvem man er, og hvordan man gerne vil være. 

Man kan have rigtig mange tanker på én gang. Og det kan være meget forvirrende. Nogle gange ville man måske ønske, at man var en helt anden eller god til nogle ting, man ikke er så god til. Det kan være ret svært at have det sådan. Man kan let komme til at give sig selv skylden for, at man ikke er sådan, som man ellers ønsker sig at være.

Det kan godt tage tid at ”finde ud af sig selv”. Og det kan tage noget tid, før man opdager alle de gode sider, man faktisk har. Man kan have brug for en person, der kan hjælpe en med at få øje på alle de ting. Kunne du have mod på at tale med en voksen, som er tæt på dig, om de tanker, du går rundt med lige nu? Måske har du det godt med dine forældre? Det er nemlig slet ikke unormalt at gå rundt med de tanker, du har. Og jeg er sikker på, at en voksen vil kunne hjælpe dig med at få det bedre. Sådan at du også kommer til at se dig selv på en lidt anden måde – og så du kan komme ud af tankerne om selvmord.

På samme måde kan det også hjælpe dig at snakke med en voksen om, at du savner nogle venner. Hvis du taler med dine forældre, kan det være, at de kan være med at finde ud af, hvordan du kan blive bedre venner med dem, du allerede kender. Måske vil de hjælpe dig med at arrangere noget hyggeligt for dine venner? En filmaften måske?

I kan også tale om, hvad du kan gøre for at møde nogle nye mennesker. Det kan f.eks. være, at du har lyst til at starte til en fritidsaktivitet? Det kan også være, at du har brug for, at dine forældre taler med din klasselærer om, at du savner gode venner i klassen. 

Hvis du ikke synes, at du kan tale med dine forældre om de ting, der går dig på, skal du overveje, at gå direkte til din lærer. Det er nemlig din læreres pligt at hjælpe dig med at trives. 

Det vil også være godt at snakke med en voksen om de følelser, du har om dit køn. Der er mange, der er forvirret over det samme som dig. Og det kan være rigtig rart at få talt med nogen om det. Måske din lærer eller sundhedsplejersken på din skole. 

Hvis du har lyst, kan du læse et brev fra en pige, som er i tvivl om, hvilken seksualitet hun har. Hendes historie er ikke helt den samme som din, men måske er det alligevel rart at læse om en, der har nogle af de samme tanker som dig: https://bornetelefonen.dk/brevkassen/hvilke-seksualitet-er

Det kan være svært at starte en samtale om følelser og tanker. For mange er det lidt lettere, hvis de skriver det, de gerne vil sige i et brev. Måske er det en løsning for dig? 

Jeg håber, du får talt med en voksen snart, så du kan få hjælp til at slippe af med de tunge, svære tanker. Du fortjener at få det godt!

De aller kærligste hilsner
BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat