Brev

Hvorfor og hvem er jeg?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Mange tak for dit ærlige brev til Børnetelefonen. Hvor er det godt, at du vælger at skrive herind og sætter ord på de ting der er svære lige nu.

Du skriver at der i de sidste fem år er sket ting som gør, at du ofte er ked af det og hurtigt bliver irritereret og får trang til at skære i dig selv. Det lyder ikke spor rart at gå og have det sådan og det er noget du skal have hjælp til at tackle. Ud fra det du skriver så fornemmer jeg, at du har håb om og tro på at det kan blive anderledes.

Du skriver bl.a. at du ikke har skåret dig selv i 5-6 dage og føler du så småt er på rette vej. Jeg synes du skal være rigtig stolt af, at du opsøger hjælp. Det kan godt tage noget tid før man oplever, at det hjælper at gå hos psykolog. Prøv om du kan se dit samarbejde med psykologen som noget, der skal hjælpe dig over tid. Det er normalt at det kan tage lidt tid at åbne sig for en psykolog og jeg har fuld forståelse for, at det var svært at tale åbent og ærligt om svære ting , som fx. selvmordstanker, når dine forældre var med og det var første samtale. Så det synes jeg ikke du skal bebrejde sig selv. da mange nok vil have det sådan. Prøv i stedet fremadrettet at være så ærlig så mulig overfor psykologen, da du så bedst kan få den rette hjælp.

Jeg synes det er rigtigt godt at dine forældre er involveret i, hvordan du går og har det og viser engagement i hvordan du har det, ved at tage med til psykologen til første samtale - også selvom det føltes noget akavet.

Hvis du tør, kan du jo starte næste samtale med psykologen med at fortælle de sande svar på det han/hun spurgte om til første samtale og sige, at det var svært at tale om det mens dine forældre lyttede. Du kan også overveje at medbringe det brev du har skrevet hertil - og mit svar til dig, da du jo i brevet så fint beskriver hvordan du går og har det.

At du har trang til at spise dig overmæt nogle gange og andre gange slet ikke har lyst til at spise noget, tænker jeg også er noget du skal snakke med psykologen om, da det også er noget der vigtigt at få styr på, så det ikke udvikler sig til noget usundt. En sund og stabil kost kan medvirke til at mere stabilt blodsukker, hvilket også har betydning for humør, psykisk og fysisk overskud og på hvor irriteret man bliver over ting.

Det kan være rigtigt svært at finde ud af hvem man selv er, når man er i puberteten og kroppen forandrer sig og man begynder at tænke mere over livet og sig selv. Måske kan det hjælpe dig at skrive dagbog om hvordan du har det  - både når du har det svært og når du indimellem har det bedre. Måske kan du lave en side i bogen over ting du godt kan lide eller som gør dig glad eller tidligere har gjort dig glad... Det kan være liste over mad, aktiviteter, dyr, musik, personer eller film du godt kan lide. Nogen oplever at det er rart at huske sig selv på de ting man godt kan lide og så måske opsøge de ting lidt mere, for på den måde at være god ved sig selv og sørge for at få nogle flere små lysglimt ind i hverdagen.

Du spørger mig om du er normal og jeg tænker at dine tanker om hvordan du har det, er helt normale og jeg synes du virker som en skøn og eftertænksom pige, men samtidig vil jeg sige, at det ikke er normalt at være så ked af det, at man får trang til at skære i sig selv, da det, som du jo nok ved, er en meget farlig løsning, der kun lindrer kortvarigt. Hvorvidt du har en depression kan jeg ikke svare på, men det kan psykologen nok hjælpe dig med at afklare - og hvis det viser sig du har, kan din psykolog eller læge hjælpe dig med at få den behandling du har brug for, for at få det bedre.

Jeg er rigtig glad for, at dine forældre ved at du har det skidt,at du er startet hos psykologen og at du har skrevet herind. Det at du har gjort alle disse ting, får mig til at tro på at du vil kæmpe for at modtage den hjælp og støtte du har brug for, for at få det bedre og det synes jeg er rigtigt godt gået!

Du er altid velkommen til at ringe anonymt til Børnetelefonen på telefonen på 116 111 hvis du har brug for flere råd eller opbakning og støtte i forhold til det du gennemgår.

Mange varme hilsner og et stort knus til dig fra Børnetelefonen.

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat