Brev

hvordan spørger jeg om hjælp?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Jeg tænker ikke, at du “faker”! Hvorfor skulle du dog gøre det!? De følelser du har og det du mærker i dig selv, det er dine og din oplevelse af, hvordan du har det. Det kan ikke fakes.

Det er muligt, at dine forældres måde at høre dig på, har noget at gøre med, hvordan de selv har det – og at de måske ikke kan overskue, hvordan de kan støtte dig og bakke dig op til at få det godt.

Det er muligt, at dine forældre holder det, som du siger, op imod deres egne erfaringer med at have det psykisk dårligt – men sådan kan man ikke måle andres smerte. Din smerte er din og den er reel for dig. Den kan ikke overdrives.

Du fortæller om forandringer, som er sket med dig og du fortæller om, at lærerne på din skole ser de forandringer, der er sket med dig. Jeg tænker, at lærernes iagttagelser bekræfter dét, som du selv fortæller.

Det er muligt, at dine forældre ikke har det nødvendige overskud til at se dig og høre dig på en måde, som hjælper dig. Når det er sådan, er der regler for, at du – og andre børn, som har det på samme måde som dig, kan få hjælp og støtte fra andre.

Du ved noget om, hvad der kan hjælpe dig, kan jeg høre. Du behøver ikke vente på, at dine forældre handler for dig. Du har selv mulighed for det.

Du har ret til selv at kontakte din læge og fortælle om, hvordan du har det. Din læge ved hvilke muligheder,  som måske kan hjælpe dig. Hvis der bliver tale om noget, som koster noget, er det noget, som dine forældre skal forholde sig til. Måske er der nogle muligheder for, at der er tilbud til dig, som ikke koster noget. Du kan ringe i lægens telefontid, og måske kan du også skrive til lægen, hvis der er web-konsultation hos din læge. Nummeret står på dit gule sundhedskort.

Du har ret til selv at kontakte en socialrådgiver i den kommune, som du bor i. Socialrådgiveren taler med mange børn og unge og ved hvilke muligheder, der er i din kommune, som vil kunne hjælpe dig.

Du har ret til at tale med socialrådgiveren alene. Du behøver ikke vente på, at dine forældre giver dig lov. Det er en ret, som børn og unge har.

Det er muligt, at socialrådgiveren vil undersøge, om dine forældre har brug for hjælp til at passe godt på dig og derfor gerne vil tale med dine forældre om situationen. Jeg tænker, at du og socialrådgiveren kan tale om, hvordan det kan gøres, så du kan være rolig ved det.

Det er muligt, at I bliver enige om, at det er tilstrækkeligt, at du får en samtalepartner, der kan hjælpe dig igennem de ting, der er svære for dig.

Det er mulig, at I bliver enige om, at der er andre muligheder for dig, som også kan hjælpe dig. Måske efterskole eller andre muligheder, som gør, at du kommer til at færdes andre steder, som kunne være gode for dig foruden hos dine forældre.

Alt det her behøver du ikke være alene om. Hvis du har en god lærer eller en anden god voksen på din skole, som du taler godt med, kan den person hjælpe dig med at få kontakt til en socialrådgiver. Det er en pligt, som læreren og din skole har. Det hedder, at skolen sender en underretning til kommunen. Det skal skolen gøre, når de får kendskab til, at en elev ikke trives og ikke har det godt på grund af nogle hjemlige forhold. “Hjemlige forhold” kan være, når mor og far ikke har overskud til at passe godt på deres børn.

Hvis du har brug for, at en voksen hjælper dig med at tale med socialrådgiveren, kan du overveje, om du vil bede en voksen, som du kender om at gå med dig. Du kan også kontakte vores Bisiddere og få hjælp her fra. Du kan læse mere om vores gratis bisidder her: Bisidder fra BørneTelefonen

Jeg håber, at du taler med nogen, hvor du mærker, at du ikke er alene og at du kan få hjælp.

Du beskriver din situation på en måde, som er til at forstå. Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Du kan overveje at vise dit brev og mit svar til de, som skal hjælpe dig. Det kan måske være en hjælp til at komme i gang med en god samtale om, hvordan du kan få det godt og bruge din energi til at klare dig godt i skolen og med venner.

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe ind til os på 116111, så er vi klar til at lytte og hjælpe

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat